Idrættens rolle i grænselandet er ikke meget belyst, men hvis der er en person, der har bestræbt sig på at rette op på dette, er det Jørn Hansen, der er professor i idræt ved Syddansk Universitet og opvokset i Tønder.

Jørn Hansen er født i 1950 og spillede fodbold som ung. Han husker, hvordan hans fodboldhold marcherede ind på banen med Dannebrog forrest. Dengang var han sig ikke bevidst, at den skik var forbeholdt gymnastikopvisninger i det øvrige Danmark. Han husker også, at de tysksindede sportsforeninger ikke havde samkvem med de danske.

Allerbedst husker han en dag i februar et år, hvor skøjtebanen i Tønder var frosset til, og han og mange andre børn og unge løb på skøjter, fortæller han i et perspektiverende afsnit i artiklen ‘Idræt i grænselandet. Turner og gymnaster i Nord- og Sydslesvig. Fra ‘Vormärz‘ frem til delingen i 1920‘, der har været offentliggjort i tidsskriftet Forum for Idræt.

“Pludselig oplevede jeg, at mine kammerater og jeg var midt i en sneboldkamp, hvor modstanderne alle var nogle, der gik på den tyske skole eller i den tyske ungdomsklub, der lå tæt på skøjtebanen. Jeg husker ikke, hvordan snekampen begyndte, men da den var i gang, var det klart for de fleste, at hjemmetyskernes børn “skulle have”. Og det var ikke bare en leg”, skriver Jørn Hansen og spørger retorisk, hvad det mon var, der fik en flok dansksindede børn til at smide snebolde efter hjemmetyskerne på skøjtebanen i Tønder – i et samfund, der eksemplarisk illustrerer den fredelige sameksistens?

“Kan vi være sikre på, at fremtidens folkelige stemninger ikke igen vil løbe af sporet? Kun ved hele tiden at tage historien alvorligt, kan vi undgå, at den stivner under huden og forvrænger vore handlinger. Heldigvis var sneboldene ikke granater!”, skriver Jørn Hansen afslutningsvis i sin artikel.