Gå til leksikonoversigt

Hansen, H.P., 1867-1942, rektor, formand for Grænseforeningen

Personer

H.P. Hansen blev født i København, hvor hans far var borgmester. Han blev student i 1884 og cand.theol. fra Københavns Universitet i 1891, hvorefter han vendte tilbage til sin gamle skole, Borgerdydsskolen på Christianshavn, som lærer. I perioden 1908-1936 var han rektor for Efterslægtsselskabets skole.

H.P. Hansen var stærkt optaget af den sønderjyske sag. I 1887 var han medstifter af studentersammenslutningen To Løver og 1915-1926 foreningens formand, hvorefter han blev Grænseforeningens formand, som han i 1920 også havde været med til at stifte. Han beholdt formandsposten i Grænseforeningen frem til sin død i december 1942.

H.P. Hansen var en af de mest indflydelsesrige medlemmer af Dannevirkebevægelsen, som kæmpede for en grænsedragning baseret på historiske argumenter. 

Hansen, H.P.

H.P. Hansen, portræt fra 1935-40.

Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.