Jørgensen, A.D., 1840-1897, historiker og rigsarkivar

Adolf Ditlev Jørgensen blev født i Gråsten. Han oplevede som barn Treårskrigen og dens krigsskuepladser ganske tæt på sin fødeby. Faderen, farver Markus Adolf Jürgensen, bekendte sig allerede fra 1848 til det danske. Han var bl.a. leder for Sundeveds Bønder, hvor han arbejdede for danske synspunkter.

Han blev i 1853 elev på den dobbeltsprogede latinskole Flensborg, men han blev skoletræt og begyndte i 17-års alderen som landvæsenselev. Men de fysiske kræfter slog ikke til, og han vendte efter kort tid tilbage til latinskolen i Flensborg, hvor han tog studentereksamen i 1859.

A.D. Jørgensen drog herefter til København, hvor han var stærkt optaget af litteratur og mytologi og ved selvstudium erhvervede sig et bredt dannelsesgrundlag. Han fik dog  aldrig en akademisk titel. I 1869 blev han tilknyttet Kongerigets arkiv og fik gode muligheder for at drive kildestudier. I 1882 blev han gehejmearkivar, fra 1889 rigsarkivar. Hans mål var at formidle historien, som han tillagde overordnet betydning for udviklingen af den nationale identitet. Samtidig forholdt han sig stærkt kritisk til den nationale selvovervurdering, som havde præget mellemkrigsårene frem til 1864. 

Han var stærkt optaget af danmarkshistorien, men i særlig grad af den del, der vedrørte Sønderjylland. Han arbejdede således i flere år på en flerbindsudgave af Sønderjyllands historie.

Hans manglende akademiske eksamen åbnede for interessen for folkehøjskolerne, og han indså tidligt folkehøjskolernes betydning for folkeoplysningen og deres bestræbelser for at udligne standsforskelle i samfundet.

A.D. Jørgensens interesse for folkeoplysningen bragte ham i forbindelse med "Udvalget til Folkeoplysningens Fremme", som havde udgivet en lang række populærvidenskabelige bøger. Udvalget udgav med støtte fra brygger J.C. Jacobsen og med A.D. Jørgensen som forfatter i 1882 Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie, som blev uddelt i 10.000 eksemplarer i Sønderjylland og snart var at finde i alle dansksindede hjem. Samtidig blev 5.000 eksemplarer af bogen solgt i kongeriget. Bogen beretter om danmarkshistorien fra sagntiden og frem til 1864 og har til hensigt at understrege Slesvigs nære tilknytning til det danske rige. Bogen kom i flere oplag, og Sprogforeningen tog sig af uddelingen. Bogen blev bl.a. genudgivet under Besættelsen og senest i 1995.

Et portræt af A.D. Jørgensen er ophængt i Billedsalen på Folkehjem i Aabenraa. Han er desuden fremstillet på skulpturen Modersmaalet fra 1903 i Skibelund Krat. 

Litteratur:
A.D. Jørgensens breve. Udgivet af Den Danske Historiske Forening i Hundreaaret for dens Stiftelse ved Harald Jørgensen. H. Hagerups Forlag, København 1939.

Troels G. Jørgensen: A.D. Jørgensen og 1864. Arne Frost-Hansens Forlag, København 1964.