Flensborgbevægelsen

Nationalpolitisk bevægelse, som i januar 1919 skilte sig ud fra den mere yderligtgående Dannevirkebevægelse, der agiterede for en historisk begrundet grænseføring langs med Danevirke. Flensborgbevægelsen krævede, at Flensborg kom med i afstemningen i 1. Zone (Nordslesvig som helhed inklusiv Flensborg), og at lokale sønderjyske krav blev imødekommet ved gennemførelse af en kommunevis folkeafstemning i Mellemslesvig. Dette krav blev imødekommet af Den internationale Kommission (CIS), men afstemningsresultatet den 14. marts 1920 viste et klart tysk flertal.

Herefter argumenterede Flensborgbevægelsen for, at Flensborg og Mellemslesvig kom under international kontrol med henblik på, at der på et senere tidspunkt kunne gennemføres endnu en folkeafstemning.

Bevægelsens mest fremtrædende talsmænd var historikeren Vilhelm la Cour og redaktør Ernst Christiansen, Flensborg Avis. Også statsminister Niels Neergaard stod bevægelsen nær, men efter afstemningerne respekterede Neergaard resultaterne. Også kunstneren Harald Slott-Møller var dybt engageret i Flensborgbevægelsens sag. På sit højdepunkt i 1920 var Flensborgbevægelsen i både Danmark og Sønderjylland en bred folkebevægelse. 

Litteratur:
L.P. Christensen: Slesvig Delt, 1922
Troels Fink: Da Sønderjylland blev delt, bind 1-3, 1978-79.