Gå til leksikonoversigt

Høgsbro, Sofus, 1822-1902, højskoleforstander og politiker

Personer

Sofus Høgsbro blev født i Rødding og nedstammede fra en sønderjysk præsteslægt. Han blev i 1848 cand.theol., men søgte ikke stilling som præst. Han var stærkt optaget af de nationale og grundtvigske ideer om folkeoplysning. Grundtvig støttede, at Høgsbro blev forstander på Rødding Højskole, da den i 1850 genåbnede efter Treårskrigen. Det lykkedes ham at øge elevtilgangen til Rødding Højskole betydeligt

Høgsbro var også stærkt politisk engageret og blev i 1858 valgt til Folketinget, hvor han tilsluttede sig Bondevennerne. I 1862 forlod han stillingen som højskoleforstander og flyttede til København, hvor han blev en central figur i Det Nationale Venstre, hvis tanker kom til udtryk i tidsskrift Dansk Folketidende, som han redigerede fra 1865 til 1883.

Der er rejst en mindesten over Sofus og hans hustru Amalie Høgsbro i Skibelund Krat.

Sofus Høgsbro. Udateret foto.

Sofus Høgsbro. Udateret foto.

Det Kgl. Bibliotek.