Gå til leksikonoversigt

Tyske mindretals sekretariat i København, Det

Begreber

Det tyske mindretals sekretariat i København blev indviet den 6. september 1983 på opfordring af statsminister Poul Schlüter. Det blev oprettet i konsekvens af, at det tyske mindretal ikke længere var direkte repræsenteret i Folketinget.

Sekretariatet varetager det tyske mindretals interesser især i forhold til regeringen og Folketinget, herunder Kontaktudvalget for det tyske mindretal.

I perioden 1983 til 2007 var Sigfried Matlok, daværende chefredaktør for Der Nordschleswiger, sekretariatsleder. Han blev efterfulgt af Jan Diedrichsen (2007-2019). I dag ledes sekretariatet af Harro Hallmann, der tillige er kommunikationschef for det tyske mindretal.