Olshausen, Theodor, 1802-1869, slesvig-holstensk politiker

Theodor Olshausen blev født i Glückstadt ved Elben. Han studerede jura i Kiel og Jena og kom som ung i forbindelse med den liberale Burschenschaft-bevægelse, som gik ind for indførelse af demokrati. På grund af sine politiske holdninger måtte han i 1824 flygte til Schweiz, hvor han ernærede sig som lærer, men i 1827 vendte han tilbage til Tyskland, hvor han i Augsburg udgav en venstreorienteret avis.

Efter at han i 1829 havde bestået juridisk embedseksamen, slog han sig ned i Kiel som advokat, men fortsatte sine journalistiske aktiviteter ved i februar 1830 at grundlægge avisen Kieler Correspondez-Blatt, der hurtigt blev en af den slesvig-holstenske bevægelses hovedorganer. Det var samme år, som Uwe Jens Lornsen indledte sin agitationsrejse rundt i Slesvig-Holsten for en løsrivelse fra Danmark og en fri forfatning.

I 1839 lancerede Olshausen den såkaldte nyholstenisme, som byggede på, at Holsten hurtigere ville få en fri forfatning, hvis det frigjorde sig fra Slesvig. Han vendte dog tilbage til slesvig-holstenismen i 1844, hvor han stod på den mere radikale fløj og protesterede mod Det åbne Brev af 1846. I 1847 blev Olshausen valgt til den rådgivende stænderforsamling i Holsten og blev den ubestridte fører for den liberalt orienterede venstrefløj i den slesvig-holstenske bevægelse.

Olshausen var parat til at acceptere forfatningsreskriptet af januar 1848, udstedt af Frederik 7., men skiftede mening, da februarrevolutionerne i 1848 brød ud i de europæiske hovedstæder. På mødet i Rendsborg den 18. marts 1848 argumenterede han for Hertugdømmernes løsrivelse fra Danmark og nedsættelse af en provisorisk slesvig-holstensk regering. Han blev dog nedstemt og deltog derefter i den deputation, som rejste til København for at kræve en fælles slesvig-holstensk forfatning og Slesvigs optagelse i Det tyske Forbund.

Efter hans hjemkomst brød Treårskrigen ud, og han indtrådte den 28. marts i en provisoriske regering som minister for politi og sociale arbejder. Hans virksomhed her var betydelig; navnlig lykkedes det ham at gennemføre en lettelse af husmændenes og arbejdernes kår, og han gjorde et stort arbejde for folkeoplysningen blandt arbejderne, ligesom det skyldtes ham, at der blev indført almindelig valgret til Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Hans kamp for mere dybtgående sociale reformer foregik dog snart uden for regeringen, som han allerede forlod i august 1848. Han var herefter medlem af den konstituerende forsamling indtil bevægelsens sammenbrud i 1850.

Herefter udvandrede Olshausen som mange andre fra Slesvig-Holsten til USA, hvor han levede i Saint Louis og New York. Her blev han journalist ved den største tysksprogede avis vest for New York, Westliche Post, sammen med den berømte journalist Joseph Pulitzer. I USA engagerede Olhausen sig i arbejdet for menneskerettigheder og imod slaveriet. 

Efter at Hertugdømmerne i 1864 var blevet adskilt fra Danmark, vendte Olshausen i 1865 tilbage til Europa, hvor han bosatte sig i Schweiz. Her levede han sine sidste år i politisk ro og døde under et ophold i Hamborg.