Biennium, Det Kielske
Begreber
(Latin: biennium = tidsrum på to år). En forordning, udstedt af Christian 7. i 1768, hvorefter slesvig-holstenske studenter forpligtede sig til at studere to år på Christian-Albrecht-Universitetet i Kiel, hvis de efter endt eksamen ville have ansættelse i Slesvig-Holsten. Formålet var at hæve antallet af studenter ved universitetet for at styrke det. Det Kielske Biennium blev ophævet i 1867.
Af Elsemarie Dam-Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland.