Institut for Sønderjysk Lokalhistorie (ISL)
Selvejende kulturinstitut oprettet i 1985 med det formål at indsamle billeder, film, lyd og andet traditionsstof som bl.a. noder og folkesang fra Sønderjylland. ISL driver forskning i Sønderjyllands lokalhistorie og fungerer som lokalhistorisk konsulent for landsdelens lokalhistoriske foreninger og arkiver. Instituttets rødder går tilbage til 1960, da Historisk Samfund for Sønderjylland begyndte at indsamle erindringer om det folkelige dansknationale arbejde, fra 1962 kaldet Historiske Samlinger for Sønderjylland. Institut for Sønderjysk Lokalhistorie blev i 2007 en afdeling af Museum Sønderjylland.
Af Kim Furdal i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Litteratur: Kim Furdal: Institut for Sønderjysk Lokalhistorie & Detaljen i helheden, Under fælles hat. Sønderjyske Museer, 2008.