Listerdyb, Slaget i
Slaget fandt sted den 16. maj 1644, hvor Christian 4. under Torstenssonkrigen med ni orlogsskibe, herunder sit flagskib Trefoldigheden, nedkæmpede en svensk-hollandsk forsyningsflåde. På Trefoldigheden faldt 11 mand, og skibet var stort set ubeskadiget, mens fjendens flåde blev ødelagt, og 500-800 mand omkom. Ved Havneby står to svenske kanoner fra 1600-tallet, fundet i Listerdyb.
Af H.E. Sørensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Litteratur:
Nicolaj Svendsen: "Søslaget i Listerdyb den 16. maj 1644", Sønderjysk Månedskrift 1935-36
H.E. Sørensen: Rømøs historie. 1977.

To svenske kanoner fra Slaget ved Listerdyb, opstillet ved Havneby på Rømø.
Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder. Foto: Hans Chr. Hein.