Redsted, Waldemar, 1825-1902, dansk officer

Waldemar Redsted blev uddannet ved landbruget og var forvalter på en gård i Skåne, da han i 1848 lod sig indrullere i "det beredne Jægerkorps for Øerne", hvor han i Treårskrigens første fase gjorde sig bemærket ved den 1. august 1848 egenhændigt at angribe en preussisk patrulje ved Sjølund i nærheden af Kolding. I det følgende år blev han uddannet ved en kommandoskole i København og herefter udnævnt til sekondløjtnant af reserven. Senere under Treårskrigen deltog han i kampene ved Kolding og Vejle i 1849 og i Slaget på Isted Hede i 1850.

Redsted blev hjemsendt i 1851, hvorefter han vendte tilbage til landbruget. I 1854 blev han udnævnt til premierløjtnant af reserven. 

I oktober 1863 blev Redsted igen indkaldt og måtte forlade gården Abildgaard. Han overtog nu kommandoen over et kompagni under 9. bataljon, som var udstationeret i Altona ved Hamborg under oberst Paul Scharffenbergs ledelse. Dette kompagni ledede han igennem resten af krigen frem til den 18. april 1864, hvor han og kompagniet spillede en afgørende rolle i 8. brigades modangreb mod de preussiske tropper på Dybbøl. I spidsen for sit kompagni stormede Redsted frem mod Dybbøl Mølle, men under en nærkamp helt fremme ved Møllehuset blev han hårdt såret og taget til fange. 8. brigades modangreb blev stoppet af de overtallige preussiske tropper.

Som preussisk fange blev han respekteret for sit heltemod, og han fik under de første tre uger af fangenskabet lov til at opholde sig hos sine svigerforældre i apoteket i Gråsten, hvor de kunne sørge for, at han fik den bedste behandling. Her gav preussiske officerer som anerkendelse af tapper indsats ham hans sabel tilbage. 

Efter krigen opgav Redsted sin gård i Thy og indledte i stedet en karriere som embedsband i staten, først som stationsforstander i Strib, siden som postmester i Stubbekøbing og Thisted.