Versaillestraktaten
Fredsaftale efter 1. Verdenskrig, som af sejrherrerne blev pålagt Tyskland, der underskrev den under protest den 29. juni 1919 i Versailles. I henhold hertil måtte Tyskland afstå en række grænseområder, bl.a. Alsace-Lorraine til Frankrig, Vestpreussen og Posen mv. til Polen, Eupen Malmedy til Belgien samt Memel til allieret kontrol. Desuden skulle der i henhold til Versaillestraktaten afholdes internationalt kontrollerede folkeafstemninger ved bl.a. den tysk-polske grænse (i Østpreussen og Øvreschlesien) samt ved den tysk-danske grænse (i Nordslesvig og Mellemslesvig).
Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.