Tønderhus
Borg opført sydvest for Tønders bykerne, påbegyndt af hertug Erik Abelsen i årene 1268-1270. Den blev bygget på en holm i Vidå, hvor der blev anlagt tre kunstige borgbanker. Forborgen blev opført i perioden 1270-ca. 1330. Syd herfor lå hovedbanken.
Efter 1511 blev borgen nedrevet, og efter at voldgravene mellem de tre volde var fyldt op, opførtes et trefløjet renæssanceslot. Bygherrer for slottet var Frederik 1. og Christian 3., mens hertug Hans den Ældre fik udbygget fæstningsværkerne ved arkitekt Hercules von Oberberg.
Tønderhus blev revet ned i 1750. I dag er tomten markeret ved hække. Kun dele af porthuset fra 1543 står tilbage. Fra 1923 har bygningen tjent som museum, i dag for Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Tønder.