Den dansk-tyske grænse klarede 100-årssynet
Grænsekommissionen har været på sin 10-årlige inspektionstur af den dansk-tyske grænse, og det var samtidig 100-året for den første inspektion. Det er en vigtig mulighed for at pleje det gode naboskab, forklarer det danske medlem af kommissionen.
Den dansk-tyske grænse markeres af 280 grænsesten og -pæle fra Vadehavet i vest og til Flensborg Fjord i øst.
Arkivfoto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen
Af Alexander Leicht Rygaard
Den dansk-tyske grænse har ligget fast siden 1920, men det betyder ikke, at grænsen ikke ændrer sig eller kræver vedligeholdelse.
Faktisk kræver det en hel del, og derfor står der også i de officielle aftalepapirer fra 1920, at den dansk-tyske grænse skal til syn hvert 10. år, og at den opgave skal håndteres af den såkaldte Grænsekommission.
Den 28.-29. august var Grænsekommissionen så afsted på den periodiske inspektionstur, vedtægterne kræver, og det var en særlig én af slagsen. Det var nemlig 100 år siden, at det første grænseeftersyn fandt sted i 1924, og derfor var en lang række gæster inviteret med på turen, herunder myndigheder, politikere, forskere og mindretalsrepræsentanter.
”Det var en stor oplevelse at få lov til at være dansk værtinde. Jeg er opvokset på Als, og det giver en ekstra dimension”, siger Rikke Hougaard Zeberg, der er direktør i Klimadatastyrelsen og udgør det danske medlem af Grænsekommissionen.
”Inspektionsturen er først og fremmest et praktisk anliggende. Men vigtigst af alt er det en manifestation af det gode samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Det er lejlighed til at se hinanden i øjnene og genbekræfte de gode relationer”, tilføjer Rikke Hougaard Zeberg.
I Danmark er det Klimadatastyrelsen, der står for opgaven med at vedligeholde den 68 kilometer lange grænse mod Tyskland. I Tyskland håndteres den opgave af kredsmyndighederne i Schleswig-Flensburg og Nordfriesland, og derfor er der to tyske medlemmer af Grænsekommissionen, Florian Lorenzen og Wolfgang Buschmann.
”Det var meget interessant at være med. Det var dedikerede mennesker, der løste opgaven, og det var fantastisk at opleve det glimrende samarbejde, der eksisterer mellem de danske og de tyske myndigheder. Det er jo ikke noget, man tænker over i hverdagen, at grænsen skal vedligeholdes. Men naturen forandrer sig jo”, siger Jens A. Christiansen, generalsekretær i Sydslesvigsk Forening (SSF), der var inviteret med som repræsentant for det danske mindretal i Sydslesvig.
”Det var jo ikke tilfredsstillende for de dansksindede i Sydslesvig, at grænsen blev trukket, som den gjorde i 1920. Men i dag er det selvfølgelig nye tider, og vi beskæftiger os alle med grænsen på en fredelig måde. Det er meget prisværdigt”, siger han.
Inspektionsturens første dag foregik på vandet i Flensborg Fjord, hvor en række grænsemarkører, også kaldt båker, blev tilset. Grænsemarkørerne står forskellige steder på land, både på dansk og tysk side, så man på vandet altid kan se, hvor grænsen skærer sig til søs.
På turens anden dag var et højdepunkt nedsætningen af en ny grænsesten ved Kobbermølle ikke langt fra Flensborg. Her har der oprindeligt stået en grænsepæl i træ, men den har i flere år været forsvundet, fortæller Lars Hole, der er grænseforvalter i Klimadatastyrelsen.
”Grænsemarkører skal være synlige. Det står der i aftalepapirerne fra 1920. Ved Kobbermølle har markering nummer 10 stået i noget blødt underlag, og den er simpelthen forsvundet. Måske er den sunket i jorden, ellers har den lokale skrotejer væltet den med sin bil uden at vide det. Det er ikke til at sige. Men nu er der blevet sat en ny sten, og det var heldigvis et ret taknemmeligt sted, hvor vi kunne komme til med en gravemaskine. Andre steder er vegetationen ikke lige så samarbejdsvenlig”, siger Lars Hole.
Den nye grænsesten vejer 250 kilo og er fremstillet på samme måde, som papirerne fra 1920 foreskriver det. Grænsestenen har egentlig været klar længe, men man har ventet med at sætte den op, så det kunne gøres på inspektionsturen.
”Alt vores arbejde omkring grænsen foregår i konstant samarbejde med de tyske myndigheder. Derfor ville vi også meget gerne sætte stenen op sammen foran gæster og journalister som et eksempel på det gode samarbejde, der eksisterer hen over den dansk-tyske grænse”, siger Lars Hole.
Den store delegation var også forbi et særligt punkt ved Sønderå nær Sønder Løgum, hvor naturens gang har bevirket, at en grænsesten nu står dårligt i forhold til den mark, der er på dansk side.
”Grænsen løber i midten af åen, men åen er gennem årene blevet smallere. Det betyder, at stenen nu står godt i vejen på marken hos en landmand på dansk side. Det er et godt eksempel på, at grænsestrækningen er alt andet end statisk. Så her skal vi have aftalt med vores tyske kolleger, hvorhen vi skal have rykket stenen”, siger Lars Hole.
Den dansk-tyske grænse markeres af 280 grænsesten og -pæle fra Vadehavet i vest og til Flensborg Fjord i øst. Nogle steder markerer grænsesten og -pælene den dansk-tyske grænses præcise forløb. Andre steder viser de, at grænsens forløb er i nærheden, f.eks. ved Sønderå, hvor grænsen løber midt i åen.
