Året er ved at gå på hæld, hvilket giver anledning til refleksion. 

Det er ikke gået stille for sig i Grænseforeningen. Et formandsskifte, en opsagt direktør, nye medlemmer i bestyrelsen, et sløjfet slogan, nedlæggelsen af Kulturmødeambassadørerne og ansættelsen af en ny generalsekretær. Det er alt sammen begivenheder, der indgår i Grænseforeningens årskavalkade, og som tegner et billede af et 2024, der har stået i opbruddets tegn. 

Lad mig være ærlig: da bestyrelsen spurgte mig i begyndelsen af året, om jeg kunne være interesseret i at stille op som formandskandidat, havde jeg ikke forestillet mig, at årskavalkaden ville komme til at se sådan ud. Men jeg vil også understrege, at jeg foretrækker opbrud over sammenbrud –  også selvom det måtte indbefatte en tumultarisk transition. Jeg anser 2024 for at være netop det: en overgangsfase i Grænseforeningens lange og stolte historie. Hverken mere eller mindre. 

Selvom jeg er historiker, så foretrækker jeg afgjort at se fremad fremfor bagud. Derfor vil jeg også gerne benytte lejligheden til at hilse Grænseforeningens kommende generalsekretær Thomas Rathlev Henriksen hjertelig velkommen. Thomas starter 1. januar 2025, og dermed kan vi være sikre på, at Grænseforeningen kommer godt fra start i det nye år. 

Hvad kunne Grænseforeningens nytårsforsæt så være? Jeg er selv typen, der melder sig ind i fitnesscentret i begyndelsen af januar for derefter at melde sig ud igen til marts, når man endnu engang har indset, at man systematisk vælger sofaen over løbebåndet. 

På Grænseforeningens vegne er jeg meget optimistisk. Møderne i lokalforeningerne understreger, hvor livsbekræftende det er at være en del af en folkelig forankret forening: både for den enkelte, for lokalsamfundene, og så sandelig også for Grænseforeningen. Samtalerne med vores samarbejdspartnere har pointeret, hvor vigtig Grænseforeningens rolle er og forbliver. Både når det kommer til folkeoplysningen i Danmark, men også i forhold til at facilitere møder på tværs af grænsen. Bestyrelsesarbejdet er produktivt og konstruktivt – vel og mærke selvom formanden taler alt, alt for meget til møderne –  og det fortjener mine kollegaer stor ros for. Det allerstørste skulderklap skylder vi dog vores fantastiske medarbejdere på sekretariatet, der i syv måneder ikke har haft en daglig leder på kontoret, og som ikke desto mindre har taget situationen i stiv arm. Tak er kun et fattigt ord. 

Fremtiden ser med andre ord lys ud. Som min forgænger Peter Skov-Jakobsen formulerede det i sin skriftlige beretning for 2023: “Det seje træk fortsætter ufortrødent i 2024. Det er afhængigt af menneskers velvilje og enkeltpersoners engagement.” 

Sådan har det været i 2023, sådan var det i 2024, og sådan vil det være i 2025 takket være vores mange seje ildsjæle. Jeg glæder mig til at forme fremtiden sammen med jer: for Sydslesvigs, grænselandets og dermed også Grænseforeningens ve og vel. 

God læselyst, glædelig jul og godt nytår – pas godt på jer selv og hinanden!