Gå til kildesamlingen

Det var en sommermorgen

Kildeintroduktion:

Digtet er skrevet af N.F.S. Grundtvig (1783-1872) i 1850 og udgivet i ugeskriftet Danskeren, som Grundtvig selv udgav. Melodien er skrevet af Peter Heise (1830-1879) i 1864.

”Det var en sommermorgen” omhandler Slaget på Isted Hede 25. juli 1850 under Treårskrigen. Det blodige slag endte med dansk sejr.

Dagen efter Befrielsen i 1945 citerede Christian 10. de fire første linjer af strofe 6 i sin radiotale til danskerne. 

1. Det var en sommermorgen,
endnu før det blev dag,
da yppedes på heden
et Holger-Danske-slag;
da sol stod op i øster,
den næppe var at se,
og alle fuglerøster,
i struben kvaltes de.


2. Det var på Isted Hede
og så i Øvre-Stolk1,
for gamle Danmarks ære
da stred det danske folk,
ja, for den danske tunge
og for det danske land
stred heltene de unge
som gamle Hildetand2.


3. Dér faldt den gamle nordmand,
den djærve Schleppegrell3,
han regned mer ej kugler,
end hagl det hårde fjeld!
Dér faldt den bolde Læssøe4
i helte-manddoms-år,
og for den danske løve
det var et hjertesår.


4. Dér faldt i ungdoms blomster
så mangen modig svend,
at tysken tror det næppe,
vi mange har igen;
dog synger danske drenge,
de slår i vænget top5;
som blomsterne i enge
hvert år de vokser op.


5. Tak være danske piger,
som græde nu i løn
for broder og for bejler,
som moder for en søn!
de holdt dem ej tilbage
med bange suk og gråd,
men sang for dem med Brage6:
Vågn op til heltedåd!


6. Guds fred med vore døde
i Danmarks rosengård!
Guds fred med dem, som bløde
af dybe hjertesår!
vor kærlighed med alle,
de store og de små,
som ville stå og falde
med løven askegrå!


7. Gud gav en herlig sejr
den lange sommerdag,
fra morgengry til middag
det tordned slag i slag,
men da i middagsstedet
man så den gyldne sol,
da vundet var guldsædet
til Danmarks dronningstol.


8. Fra Als til Dannevirke,
fra Sli7 til Ægirs dør8
skal Danmarks løver springe
på gyldengrund9 som før;
hos angler og hos friser
i genfødt vennelag
skal synges kæmpeviser
om sejrens julidag.


9. Og hver gang Danmark græder
guldtårer10 med guldklang,
og hver gang øjet perler
ved liflig vemodssang,
da hvælve rosentelte
dem selv ved havets bred,
hvor Danmarks julihelte
fik deres lejested11.

 

Ordforklaringer:

(1) landsby nær Isted

(2) Harald Hildetand er en dansk sagnkonge.

(3)  General Friedrich Adolph Schleppgrell var født i Norge; han udmærkede sig i Slaget på Isted Hede.

(4) Frederik Læssøe var stabschef under Slaget på Isted Hede og faldt under slaget.

(5) at slå top er en gammel børneleg.

(6) i nordisk mytologi gud for veltalenhed og digtekunst

(7) Slien

(8) floden Ejderen

(9) der henvises her til det danske rigsvåbens gyldne bundfarve.

(10) græde over tabet af noget stort i fortiden

(11) gravsted

 

Kildehenvisning:

Højskolesangbogen, 19. udgave, 2020.

Jørgen V. Sonnes maleri "Morgenen efter slaget ved Isted den 25. juli 1850" fra 1876.

Jørgen V. Sonnes maleri "Morgenen efter slaget ved Isted den 25. juli 1850" fra 1876.

Statens Museum for Kunst.