Christian Adam Ludvigsens dagbogsoptegnelser om et angreb ved Dybbøl Skanser

Den 13de April, Aften.  

Hvor eens Tanker og Anskuelser dog ofte ere feilagtige og hvor let kan man ikke komme til at beskylde sin Fjende for formegen Feighed! I Morges Kl: 3 lød Hornets Toner inden de gamle Slotsmure og kaldte os til Liv og Virksomhed; saaledes har det vist ofte lydt fordum ned fra Taarnvægterens vækkende Strube i den gyldne Riddertid; dog saae det vist neppe dengang mere krigeriskt ud end nu da hele Besætningen omtrent en 12 à 1400 Mand mylrede ned af de smalle Trapper og ud i Gaarden. Det var endnu ikke lyst nok til at see paa de mørke Trappegange, og mere end eet Sammenstød skedte hvorved to Hjerneskaller kom i en temmelig voldsom Berørelse med hinanden og et saadant blev da ledsaget af djærve danske Udraab der aldeles ikke tjente til Roes for Localiteterne og som sikkert vilde have faaet deres Bygmester til at vende sig i sin Grav, hvis han kunde hørt dem. Udenfor Slotsporten udbredte sig et Syn for os, der fik vores Hjerter til at banke lidt stærkere end sædvanligt: hele den flade Strækning fra vore paa den anden Side anlagte Skandser til Düppel Bjerg¹ stod ligesom i lys Lue, og en uendelig Mængde Geværskud, som hidtil de tykke Slotsmure havde forhindret os fra at høre, løde nu for vore forbausede Ører; det var tydeligt at Fjenden gjorde et Angreb i hvilken Hensigt kunde ikke vides. Nu heed det at komme over Broen i en Fart for at forstærke Besætningen derovre i Skandserne; og inden dette skedte var det bleven saa lyst at vi tydelig kunde skjelne store Colonner, op imod Bjerget og at hele det nærmeste Terrain var tæt besaaet med Tirailleurer² der vedligeholdt en uafbrudt Ild imod Skandserne og de udenfor af vore værende Tirailleurer; men nu havde ogsaa vore faste Batterier begyndt at spiIle, de havde blot ventet paa det Øieblik da Ven kunde skjelnes fra Fjende for at sende den deres Morgenhilsen. De gjorde en ypperlig Virkning Colonnerne adsplit(t)edes for en Deel og Tirailleurerne trak dem et godt Stykke tilbage, saalangt at deres Kugler ikke længer kunde række os og vi stod nu fuldkommen sikkre indenfor Skandserne. Det varede ikke længe før Fjenden forsøgte en anden Angrebsmaade: Kanonerne; de opkjørte flere Batterier og aabnede en levende Ild paa vore faste Batterier; denne kunde vidstnok være bleven farlig hvis Kuglerne ikke havde været saa matte, nu gjorde den ingen Skade. Selv kunde de ikke saa nøie bedømme dens Virkning og vedblev i lang Tid med stor Iver at besvare vore; vi som stod i Skandserne morede os ret af Hjertens Grund over deres frugtesløse Forsøg; jeg talte vist et Par Hundrede Kugler, der deels slog i Vandet, dels i Skraaningen af de Banker hvorpaa vore Batterier staaer; derimod kunde vi tydelig see at vore anrettede en betydelig Ødelæggelse, Fordelen var unægtelig paa vor Side. Umiddelbart efter at vi vare komne over Sundet var Broen bleven afbrudt i Midten ligesom en Vindebroe; dette blev nu atter kastet over og vi saa med spændt Forventning efter hvad der vilde skee thi at noget skulde foretages saa vi tydelig af det Røre der opstod inde i Byen; og see! der kom 10de lette Bataillon marscherende med fuld Musik som til en Parade; med faste Skridt gik de over Broen ledsagede af deres Landsmænds Hurraraab, /: Største Deelen af 10de Bataillon er Alsingere:/ og deres eget Mod; uden at standse vedbleve de at rykke frem og inden mange Øieblikke vare de i Engagement med Fjenden. Legen begyndte nu at blive blodig! og strax saae vi at Ambulancebørerne bleve satte i Virksomhed; flere Saarede bleve bragte tilbage og nogle enkelte Døde ligeledes. Vore vare aabenbart de Svageste, og kun den Omstændighed at Fregatten der endnu laae i Sundet³, trak sig saa langt om at den sattes istand til at virke i Flanken gjorde det mueligt at drive Fjenden noget tilbage og nu opdagedes at vore Batt: havde virket med noget Held: 2 af Fjendens nærmest tilkjørte Feldtkanoner vare saaledes beskadigede at de havde anseet det for umueligt at føre dem med; otte Heste bleve i en Hast reqvirerede og nu fløi disse to kongelig Sachsi(s)ke Kanoner, under almindelig Glæde som Seierstrophæer ind paa Sønderborg Slot. Dog Seiren var endnu ikke vunden; noget tilhøire tæt ved Stranden ligger, eller rettere sagt, laae en Gaard her gik det meget blodig til, Tydskerne havde naturligviis besadt Gaarden og forsvarede dem nu som Løver, kun een Gang lykkedes at tage den et Øieblik, men kuns et Øieblik, de stormede atter med uimodstaaelig Magt, og vore maatte flygte; med spændt Forventning imødesaae vi nu hvad der vilde skee. I Slaget den 5te Juni i Fjor⁴ afbrændte denne Gaard, den var nu atter bleven opbygget og først for kort Tid siden var den bleven færdig;  

det hvide rene Tag beviiste tydelig at Straaet ikke ret længe havde været udsat for Vind og Veir, kun en eneste lille sort Plet stak besynderlig af mod det øvrige den u(d)videde sig og blev efterhaanden større og tilsidst saae man en lille hviid Røg stige frem af samme; nu blev alt klart, en Brandraket, udkastet af et Gevær havde fænget Bygningen og om kort Tid vilde den staae i Flamme. Tydskerne stode endnu fast og først da det brændende Huus var nærved at styrte sammen, forlode de det, kun efterladende dem en Hob rygende Ruiner. Ogsaa fra en anden kant viiste sig noget rædselsfuldt: Düppel Mølle stod ligeledes i Lue! Det var et skjøndt men rædsomt Syn at see denne høie Colos staae saa aldeles i Flamme. Den svingede sine mægtige brændende Vinger ligesom i Dødskrampe, kastende Gnister til alle Sider, indtil de kraftesløse sank til Jorden. Dens løse Straatag sank strax men de indvendige Deele, der er af stærk Eg kunde ikke saa hurtig tilintetgjøres men blev endnu staaende en kort Tid og lignede i deres nøgne Tilstand, Skelettet af et uhyre Dyr der var illumineret. Tilsidst sank det Hele sammen med et vældigt Brag og alt hvad der var tilbage af denne prægtige Bygning var en Hob Aske!  

Slaget var nu tilende, Tydskerne havde trukken dem tilbage bag Banken og vi var atter Herre over Pladsen; 10de Batll: kom atter tilbage med deres Musik i Spidsen og ikke var det at see at de havde været i noget Slag. Saaledes endte denne Dag og saaledes tilbringer jeg nu Aftenen den 13de April med at betragte de foran mig liggende rygende Ruiner. Det var første Gang jeg deeltog i en Affaire; thi hvo(r)vel vi ikke just tog activ Deel i Slaget, vare vi dog heletiden udsatte for Kuglerne, og saavel Fjendens som vore egne have bestandig beskreven deres Linie over vore Hoveder eller tæt ved Siden af os. Heste blive øvede i at staae for Skud for ikke at være skye det samme har været Tilfældet med mig i Dag; og jeg troer vidst at ingen bedre Øvelse kan tænkes end den at høre Hundreder af 60 Pund Kugler suse sig forbi Ørerne  

Ordforklaringer:

(1) Dybbøl Bjerg

(2) skytter

(3) Als Sund

(4) Den 5. maj 1848 blev de preussiske tropper anført af general Wrangel ved Dybbøl slået tilbage af den danske hær. 

Kildehenvisning:

Christian Adam Ludvigsens Dagbog 1848-1850. Gyldendal i kommission 1970, s. 62-64.