Lindskov Mølle
            Steder
      
        Vandmølle ved Lindskov Møllestrøm nord for Møgeltønder. Mølleanlægget består af tre sammenbyggede længer, der ud over selve møllen indeholder beboelse, lade og stald. Den nuværende mølle blev opført i 1700-tallet, men der har ligget en mølle på stedet siden 1594.
Møllen, der fungerede som kornmølle, ophørte med at fungere i 1941, og mølledammen blev tørlagt i 1955.
Lindskov Mølle, der blev restaureret i 1970’erne, er fredet.