Simon Faber, tidligere overborgmester i Flensborg, Harro Hallmann, kommunikationschef i det tyske mindretals organisation, Bund Deutscher Nordschleswiger, Gitte Hougaard-Werner, formand for det danske mindretals kulturelle hovedorganisation Sydslesvigsk Forening, og Mirco Reimer-Elster, formand for Grænseforeningen, diskuterede om vi i vores grænseland har fundet en global opskrift på fred.

Foto: Poul Struve Nielsen/Grænseforeningen

Mange valfartede til Augustenborg

Sønderborg Kommunes UNESCO-fejring blev et folkemøde med masser af deltagere og engagerede debatter og diskussioner.

Da Grænseforeningens formand, Mirco Reimer-Elster, tidligt på sommeren blev citeret for, at grænselandet burde have et folkemøde, var det egentlig sagt i en bisætning, og der var ingen konkrete planer. Anledningen var, at Folkemødet på Bornholm er blevet for dyrt, og at der kan sættes spørgsmål tegn ved, hvor mange mennesker man når med budskaberne om det danske mindretal i Sydslesvig og grænselandet.

Nu har Sønderborg Kommune allerede samme år – i samarbejde med blandt andet Grænseforeningen – med stor succes gennemført det første folkemøde i grænselandet. Og det blev et tilløbsstykke. 

Der var debatter og diskussioner om politik, kultur og historie. Der var underholdning med Sønderjyllands Pigekor, X Factor-vinder Helene Frank og orkestret folkBALTICA. Der var film, og der var levende værksteder, hvor børn lavede kunst. Og der var indhold, dybde og perspektiver, som rækker langt ud over grænselandet.

Eller måske bør det kaldes grænseregionen. Både den danske generalkonsul i Flensborg, Annette Lind, og forkvinden for det danske mindretals kulturelle hovedorganisation Sydslesvigsk Forening (SSF), Gitte Hougaard-Werner, påpegede: Vi burde kalde det grænseregionen, ligesom man kalder det Øresundsregionen.

Og nu er det på tide at nævne ordet UNESCO, for det var jo ‘UNESCO-Dage i Hertugernes Augustenborg’, der fandt sted. Folkemødet blev en realitet takket være UNESCOs danske nationalkommission, som bad Sønderborg om at være vært for sin 80 års fejring. 

Mads Wolff fra Den danske UNESCO Nationalkommission nævnte en UNESCO-rute, han havde besøgt i Skotland, hvor formålet var at vise de fine bevaringsværdige og smukke historiske turistattraktioner og dermed støtte turistindustrien i Skotland.

Der er også rigeligt med gode argumenter for turister til at tage til grænselandet, de kan for eksempel tage fra Jelling, der ligger lidt nord for grænseregionen, til Vadehavet og over grænsen til Dannevirke og Hedeby, så får man besøgt en masse UNESCO-steder, nemlig museerne ved Kongernes Jelling, Dannevirke og Hedeby, der alle er UNESCO-verdensarv. 

Men i grænseregionen er der mere end turisme, her er det alvor for de mennesker, der lever der, for de forstår vigtigheden af kultur, historie og den natur, de er omgivet af.

  • Info: Enkehertuginden går igen

    “Jeg er Louise Augusta, enkehertuginde i Augustenborg. Det er omgærdet med stor mystik, hvem min far egentlig er. På papiret er min far Christian den 7. Men det er jo en offentlig hemmelighed, at min virkelige far er livlægen Struense, og Caroline Mathilde, dronningen, er min mor”, fortæller enkehertuginden, som gik rundt på arealerne ved Augustenborg Slot under UNESCO-dagene på Hertugernes 
    Augustenborg.

    Magasinet Grænsen spurgte hende, hvad hun tænke om, at Danmark og Preussen/Østrig kunne være i krig om Slesvig 100 år senere.

    “Der var været en evig strid mellem hertugdømmerne og kongemagten. Hvis det skulle komme så vidt, ville det ikke overraske mig.”

    Hvad, hvis Slesvig bare blev tysk?

    “Jeg har min elskede bror, kong Fredrik den 6. som jeg er vokset op sammen med på den ene. Han er jo den danske konge. Men jeg har jo min gemal og hele min svigerfamilie på den anden side, som jo er nogle af hertugerne hernede. Så jeg er et meget splittet menneske i den her relation, men mit hjerte vil jo altid banke for Danmark.”

    Ved tanken om, at grænsen om flere hundrede år vil gå ved Kruså, og at der vil være et tysk mindretal på den danske side, og et dansk mindretal på den tyske side, hvad siger De så?

    “Det er dog et vidunderligt fremtidsscenarie. For det er jo netop det, som jeg i oplysningstidens ånd taler for; at vi kan leve sammen, at vi alle som mennesker er lige.”

    Prinsesse Louise Augusta, som vandrede rundt i Kongernes Augustenborg hin weekend i november er i virkeligheden Mia Lilliendahl Larsen, som har sin egen virksomhed Eventør, som leverer historisk edutainment og levende fortællinger fra vores fælles kulturarv.

For i grænseregionen er verdensarven også grænseoverskridende, idet Vadehavet, hvor det unikke økosystem, som strækker sig over Danmark, Tyskland og Holland, er godkendt som UNESCO-verdensarv.

“Desuden er Sønderborg UNESCO Learning City, og vi har også tre verdensmålsskoler i kommunen”, som Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) påpegede. 

I sin åbningstale sagde han med et glimt i øjet, at det var godt at få en pause fra kommunalvalget og få mulighed for at tale om vigtigheden af styrke demokrati og kultur, samt kæmpe for at bevare miljø og redde klimaet, for det er også det UNESCO handler om.

Desuden har Danmark og Tyskland forsøgt at få den dansk-tyske mindretalsmodel optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Det lykkedes ikke i 2021. Men blandt andet Grænseforeningens Mirco Reimer-
Elster foreslog, at man jo for eksempel om fem år, hvor UNESCO har 80-års jubilæum og København-Bonn Erklæringerne har 75-års jubilæum, kunne prøve igen.

UNESCO kan også havde flyttet sig, og med krigen i Europa, som blev en realitet kort efter afslaget fra UNESCO, har de fredelige levevis i grænselandet fået fornyet aktualitet.

Desuden forsøger Sønderborg at få de fantastiske omgivelser for selve folkemødet og UNESCO-fejringen, Hertugernes Augustenborg, gjort til verdensarv, og Aabenraa Kommune arbejder for at få Flensborg Fjord gjort til UNESCO Biosfæreområde. Det vil i hvert fald være i samarbejde med Sønderborg Kommune og det tyske forbundsland Slesvig-Holsten, hvor Flensborg jo er den største by ved Flensborg Fjord.

Alt det blev man klogere på i samtalen om fællesskab og fælles udvikling – med bl.a. Adam Bak fra Kongernes Jelling, Lars Erik Bethge fra det historiske forsvarsværk Dannevirke, som drives i Sydslesvig af det danske mindretals kulturelle hovedorganisation Sydslesvigsk Forening (SSF), Flemming Just fra Verdensarv Vadehavet og Mie Riis fra den danske UNESCO-nationalkommission.

På programmet var også Hans Christian Davidsen, kulturredaktør på Flensborg Avis, museumsdirektør Axel Johnsen fra Museum Sønderjylland, mesterkok Jesper Koch, Sønderjysk Pigekor samt forfatterne Karsten Skov og Anna Elisabeth Jessen og mange flere. 

Som Sønderborgs viceborgmester Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti, der er det tyske mindretals parti, sagde som afslutningsord på dagene:

“Dette er et klar signal om, at vi lever i et grænseområde, hvor fremtiden formes.”

Desuden har Sønderborg ambitioner om, at Hertugernes Augustenborg en dag skal være verdensarv.

“Vi arbejder også med potentialerne i flere andre UNESCO-programmer. Så vi har grebet bolden og benytter UNESCOs jubilæum 
at invitere indenfor i UNESCO-arbejdet i samarbejde med UNESCO i Danmark og Grænseforeningen. Det bliver en weekend med masser af godt til både hjerne, hjerte og mave”, siger Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S).