Nybøl
Steder
By på Sundeved 9 km vest for Sønderborg. Nybøl hører til Sønderborg Kommune, og indbyggertallet lå i 2025 på 1.130.
Nybøl Kirke stammer fra middelalderen. På kirkegården findes monumenter over faldne fra Treårskrigen 1848-1850 og Krigen i 1864 samt 1. Verdenskrig. Tingstedet for Nybøl Herred frem til 1867 var placeret syd og sydøst for kirkegården.
Ved byen ligger Nybøl Mølle, hvor der i 1848 under Treårskrigen udkæmpedes et slag.