176 km på to timer og 18 minutter ad E45. Hvis du da ikke kommer til at holde i kø et eller andet sted på vejen. Længere er der såmænd ikke fra Silkeborg til Flensborg.

Så det var ikke mange kilometer, chefredaktøren på Flensborg Avis, Søren Munch, rykkede, da han afsluttede sin mangeårige journalistiske karriere i Danmark for at starte et nyt kapitel et par timer længere sydpå.

Men kulturelt flyttede han sig ganske langt, da han skiftede det midtjyske landskab med skove og søer ud med den bakkede fjordby ved den sydslesvigske østkyst.  

”Jeg var på Jyllands-Posten i 25 år. At jeg søgte job i Flensborg, var simpelthen et ønske om at få mere ansvar. Jeg var også 57 år gammel, og det var en livsfarlig alder for en højtlønnet journalist, når sparerunderne sætter ind,” siger Søren Munch.

Han blev ansat som redaktionschef på Flensborg Avis i 2023 og næsten omgående konstitueret i den stilling som chefredaktør, han har i dag.

”Jeg kommer oprindeligt fra Silkeborg, men boede i 10 år i Aarhus med min kone. Så fik vi arbejde i henholdsvis Holstebro og Silkeborg, og så blev det Silkeborg, vi slog os ned i. Min kone bor der stadig, men vi ses i alle weekender – enten i Flensborg eller Silkeborg.” 

I avisens hovedkvarter på Wittenberger Weg hænger billeder af nogle af de legendariske forgængere, som har været forkæmpere for det danske. Der er Gustav Johannsen, som grundlagde avisen i 1869. Hans afløser Jens Jessen tog noget af en tørn for mindretallet og ytringsfriheden, idet han tilbragte fire år af sin tid på posten i fængsel for at have forbrudt sig mod den strenge prøjsiske censurlovgivning. 

Rækken af chefredaktører tæller også Karl Otto Meyer, som nord for grænsen nok mest af kendt som politiker. Han sad i landdagen i Kiel for det danske mindretalsparti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), og var mindretallets ansigt udadtil i de mere end 20 år, han også var chefredaktør for mindretallets avis.

Så det var store sko, Søren Munch til sin egen overraskelse fik til opgave at udfylde, da han kom til Flensborg.

”Det var ikke et job som chefredaktør, jeg søgte. Jeg blev ansat som redaktionschef og lovet stort selvstændigt ansvar. Jeg fik så det fulde ansvar fra dag et,” siger han.

En del af familien fra starten

Da han kom fra Silkeborg og havnede midt i mindretallet, blev han mødt med kærlighed og modtaget som en del af familien.

”Det er tosidet. I kraft af min titel er jeg havnet på en hædersplads og er inviteret ind i mindretallets midte fra starten. På den måde har det været en dans på roser. Men det tager længere tid at få taleret. Man skal vise noget først. De skal se én an og være sikre på, at man er kommet for at blive. Jeg tænker, at det er helt naturligt, når man er ny i et lokalsamfund.”

Da Søren Munch blev ansat på avisen, flyttede han samtidig til Flensborg. På den måde viste han, at han ville Flensborg og mindretallet. Det har også hjulpet ham til anerkendelse, kan han mærke. 

”I Sydslesvig er der en kultur og et liv, jeg ikke havde forestillet mig. Der er en fascination og en kærlighed til det danske. Mit perspektiv er, at det her område – grænselandet, Sydslesvig, Sønderjylland – er helt unikt. Hvis du sammenligner med alt i Danmark, vil det være anderledes homogent. Men her er to sprog og tre dialekter. Man siger Mojn både nord og syd for grænsen.”

Flensborg Avis er måske en af de dansksprogede aviser, der har den mest alsidige dækning. Det er en lokalavis, der skriver om de bedste kælkebakker, når det er snevejr. Den dækker det lokale erhvervsliv i Slesvig, og den følger lokalpolitikken i hundredvis af tyske kommuner.

”Vi er mindretallets avis, men lægger vægt på også at være en god lokalavis. Slesvig-Holsten har 1104 kommuner. I Flensborg-området er der tre kommuner og et opland, som vi dækker. Vi har desuden en lokalredaktion i Slesvighus, og nu forstærker vi dækningen af Nordfrisland på vestkysten ved at stationere en redaktør i Husum. Byen er en stor attraktion, som folk fra Flensborg tager ned for at shoppe i., og SSW står også stærkt i området. Derfor prøver vi at øge vores indsats i Nordfrisland”, fortæller chefredaktøren.

Også Region Syddanmark har betydning. Det gælder også den slesvig-holstenske landdag, og både den tyske forbundsdag og det danske folketing træffer beslutninger, der skal med i avisen. Der er kultur- og idrætslivet i Sydslesvig og nogle gange i Danmark. 

Endelig er der mindretallet og dets organisationer, som på sin vis udgør et samfund i samfundet. Mennesker, som lever et dansk liv i en tysk hverdag, og foreninger, som både arbejder sammen og hver for sig.

Kritisk og kærlig

”Jeg har i ledere peget på ting, vi kunne gøre anderledes i mindretallet. Jeg siger vi og ikke de. Avisen er en del af mindretallet, så det er jeg også. Som sagt er vi mindretallets avis, og vi er også en god lokalavis. Vi vil være kendt som dem, der er kærlige og vil mindretallet. Når vi kritiserer, er det kærligt ment og på basis af faktiske forhold.”

Som én, der kommer udefra og lander i en central position midt i det hele, har Søren Munch også gjort sig nogle tanker om det danske mindretal i Sydslesvig.

”Mindretallet har en vanvittig sammenhængskraft. Økonomi og velvilje fra Danmark har måske skabt lidt for store budgetforventninger. Men stigende rettidig omhu har indfundet sig. Samrådet – som ligger før min tid – var ineffektivt, fordi der var nogen, der ikke kunne enes. Men i dag oplever jeg en vilje til at lytte til hinanden og samarbejde, som er ny, og som selv jeg, der har været her så kort tid, kan mærke,” siger han.

I den kommende tid regner han med, at diskussionen om, hvor åbent mindretallet kan være, bliver en varm kartoffel. 

”Men så må man starte med at samarbejde om noget, hvor der er lidt mindre på spil,” siger Søren Munch, som først og fremmest er kommet til Flensborg for at lave avis. Her har også måttet ændre holdning til nogle ting. 

”Jeg så det som et udfordring, at avisen skrev noget på tysk. Men det viser, at jeg så tingene som en dansker ser forholdene, ikke som en sydslesviger ser dem. Her i Sydslesvig er vi tosprogede. Fordi det omgivende samfund er tysk.”

“Men vi har den grundregel, at alt mindretalsstof skal være på dansk. Vi har tysk resumé på danske artikler for at imødekomme blandede ægteskaber og folk, der vil snuse til det danske. Vi kunne sagtens skrive mere på tysk, men det kommer aldrig til at være på bekostning af det danske,” siger han og tilføjer, at Flensborg Avis har mange målgrupper.

”Vores kerne er de erklærede mindretalsfolk, som interesserer sig for alt, hvad der sker i mindretallet. Der er folk, som er knyttet til det på en anden måde. Men man kan ikke måle tilknytningen til mindretallet på, hvem der læser avisen.”

På Jyllands-Posten var han i nogle år nyhedschef på jp.dk, altså den digitale udgave af Jyllands-Posten. Han var med hele vejen, også i begyndelsen, da de etablerede trykte medier forærede det hele væk på nettet.

”Først forsvandt stillingsannoncerne, så boligannoncerne. Men det var vanvittigt lærerigt. Det var vilde projekter, der kunne lade sig gøre, fordi vi var så store.”

Digital omstilling

Nu er han så på Flensborg Avis, som er en af de mindste dansksprogede aviser, men hvor der også er en rivende udvikling med omstilling til at levere digitalt.

”Det var i høj grad den digitale strategi, der interesserede mig og trak mig hertil. Jeg vidste ikke, Tyskland haltede så meget bagud med digitaliseringen”, siger han.

På nyhedssiden er Flensborg Avis blevet særdeles velfungerende digitalt. 

”Jeg har et ønske om at bevare den højst tænkelige kvalitet, og det koster penge. Derfor har vi i over et år lagt alt vores redaktionelle indhold bag en betalingsmur. Et abonnement hos os koster dog kun det halve af tilsvarende abonnementer i Danmark.”

Søren Munch er faktisk rigtig godt tilfreds med, at hans redaktionelle team fungerer godt sammen og leverer.

”Der er en risikovillighed til at lære noget, lade sig løfte og lære af hinanden. Det har vi lært meget af. Vi er i den fantastiske situation, at folk begynder at få børn, så vi må ansætte barselsvikarer. Folk vil gerne være her. Vi har skabt et kreativt, udviklingsorientret miljø. Og folk tager ansvar. Vi er ikke bange for at tage ansvar.”

På et tidspunkt var Søren Much dog rigtig ked af, at han fik et øget ansvar. Midt under de sydslesvigske årsmøder sidste år døde avisens økonomichef Thorsten Kjärsgaard pludselig. Det var en tragedie og et stort personligt tab for alle – ikke mindst for for chefredaktøren.

“Familien mistede en mand og far, og jeg mistede en god kollega, som havde hjulpet mig i utallige sammenhænge. Nu er det op til mig som “Vorstand” (CEO) og min lederkollega at styre vores gamle avis ind i fremtiden. Det ansvar tager jeg meget alvorligt.”

Trods arbejdspresset er der tid til at følge udviklingen i et land som Tyskland og mærke, hvordan mindretallet også kan påvirke det omgivende samfund.

”Alting er blevet meget dyrere i Tyskland. Der har været en periode, hvor alting har stået stille. Købekraften er faldet. Og i Tyskland skal man bruge penge til alting. Infrastrukturpuljen rækker måske ikke engang”, konstaterer han.

På det punkt kæmper mindretallets politiske parti, SSW, for at Slesvig-Holsten får sin del af kagen, og en af forbundsdagsmedlem Stefan Seidlers politiske sejre i Forbundsdagen i Berlin mærker Søren Munch personligt, nemlig SSW’s aftryk på en ny tysk navnelov. 

”Det er først med en lovændring i 2025, at jeg har fået lov til at hedde Søren på mit betalingskort. Også på andre områder er der fremgang for mindretallet: Vi ser for eksempel de tyske kommuner anerkende, at de skal betale, når de sender børn i danske skoler. Det er gode sejre, der er vundet,” siger han.