”Hvis man som dansker ikke føler sig dansk, så har man mistet sig selv”

af Redaktionen

Vi har spurgt historiker og forfatter Christian Egander Skov, der er aktuel med bogen ’Folkeligt skal alt nu være’. Han skal desuden være ny forstander på Jaruplund Højskole nær Flensborg fra 1. november 2026.

Hvad betyder danskhed for dig?

”Danskhed er dette at være dansk. Det vil sige, det er det, at jeg er mig selv, fordi jeg nu engang er dansk. Derfor betyder det jo stort set alt, fordi det med H.C. Andersens ord er "derfra min verden går". Sådan er det for alle, for vores verden kan ikke gå andre steder fra end os selv. Man kan også sige, at vores udgangspunkt sætter det punkt, hvorfra vi kan trække en linje ud mod horisonten.”

Føler du dig dansk?

”Det korte svar er ja. Og i virkeligheden ligger det jo i forlængelse af spørgsmålet om danskhedens betydning. For hvis man som dansker ikke føler sig dansk, så har man mistet sig selv. Så er man med et ord blevet fremmedgjort. Det er uden tvivl en meget almindelig moderne erfaring, og i øvrigt også en produktiv erfaring, fordi erkendelsen af, at vi har mistet noget, der hører os til, kan sende os på vandring. Vores forhold til vores danskhed er jo i virkeligheden denne vandring. At være dansk er således ikke et standpunkt men det modsatte. Det er en bevægelse.”

Kan alle blive danske?

”Principielt kan alle blive danske, for det nationale fællesskab er åbent. Højskolemanden Ove Korsgaard har med henvisning til filosoffen Herder talt om "et åbent semiotisk system" og det er en væsentlig tanke. Men at noget er åbent, betyder ikke, at det er uden form. I et hus er der stor forskel på, om døren står åben, så man kan træde ind, eller om man af ren og skær "åbenhed" har sløjfet mure og fundament, så huset mere ligner en bar mark. Den form for åbenhed er et andet ord for ødelæggelse, og den er jeg lige så meget imod som ideen om folket som en lukket genetisk kategori.”

Kan man både være dansk og noget andet?

”Det enkelte menneskes identitet består altid af flere forhold. Det gælder selv for et menneske, der som jeg selv ville kunne føre det meste af min slægt så langt tilbage, som jeg nu magter. Kan alt i min identitet bedst beskrives som dansk? Har jeg en særlig dansk måde at se amerikanske TV-serier? Eller være far på? Og selv hvis man kan argumentere for, at der findes det, er det så sådan, at jeg er far og fjernsynskigger som et udslag af min danske identitet? Næppe. I det mindste er jeg vel også menneske og det menneskelige peger både ind i det nationale og ud over det.”

”Det vanskelige i spørgsmålet opstår i virkeligheden, når vi besidder flere nationale identiteter. Den forkætrede bindestreg, som på én gang er en uafviselig folkelig erfaring for mange og på den anden side kan være en trussel mod identiteten både på den ene og den anden side af bindestregen. Som ved så meget her i livet, må man i sidste ende afgøre sig, og ligesom man vinder noget ved valget, taber man også noget. Når fremmede bliver danske, taber de også noget af sig selv. Derfor er integration også en smertelig proces.”

Hvornår føler du dig mest dansk?

”Hvis min identitet er noget, jeg altid har, så ved jeg ikke, om det giver mening at gradbøje det, og så bliver spørgsmålet vanskeligt. Men måske handler det om, hvornår jeg med størst intensitet forholder mig til det, at jeg simpelthen er dansk. Jeg sagde i et radioprogram, at det var, når jeg så Dannebrog til tops med den blå himmel som baggrund, og det er der noget rigtig i. Men den erfaring for mig er også knyttet til noget specielt, nemlig at jeg som FDF'er som barn så mange gange har sunget flaget op og ned i det fællesskab, der danner sig om dette ritual. Og måske er det netop der det væsentlige er. Vores identitet kan vi forholde os til gennem ritualer bedre end gennem ord. I dag er dette ritual for mig nok først og fremmest fællessangen, og vel at mærke den, der vedrører sange, som udtrykkeligt forholder sig til Danmark og det danske.”

Hvad er typisk dansk?

”Alt det, jeg ser, men ikke lægger mærke til, fordi det er over alt. På den måde er vi jo som fisken, der ikke ved, at den er våd. Jeg kan tale om alt fra leverpostejmadder til kartofler og medister, og regnvåde sommermorgener til højskoler og folkelighed. Det hele ryger i gryden og så smager det anderledes, hver gang jeg smager på det. Lister, kanoner, meningsmålinger og den slags er kun hjælperedskaber for alt dette, som vi i al væsentlighed ikke rigtig kan sætte ord på, fordi det er summen af vores liv i en dansk, folkelig sammenhæng.”

Kan du tåle mælk eller ej?

”Ikke alene kan jeg. Jeg elsker mælk. Særlig sødmælk og ægte mælk fra koen med flødelag oven på. Jeg kan også lide kærnemælk. Det eneste sted mælk ikke hører til, er i kaffen. Den skal være kulsort og fremmed. Det er kun sådan, den bliver en del af min danske dagligdag. Og dermed netop dansk.”