Danskhed er kendskab til danske værdier
En debat om danskhed kører igen i de danske medier. Men hvad er danskhed egentlig for en størrelse i det dansk-tyske grænseland, hvor man altid har forholdt sig til, hvad det vil sige at være dansk?
Anni Matthiesen har været folketingsmedlem for Venstre siden 2011.
Foto: PR
Af Redaktionen
Vi har spurgt Anni Matthiesen, der er folketingsmedlem for Venstre. Siden 2017 har hun været en del af Sydslesvigudvalget, der er bindeled mellem Folketinget og det danske mindretal. I forrige uge deltog Anni Matthiesen i en orienteringsrejse til Sydslesvig sammen med 11 andre folketingspolitikere.
Hvad betyder danskhed for dig?
”For mig er danskhed, at man har kendskab til danske værdier – så som demokrati, ligestilling – men også at man værner om og har kendskab til de danske traditioner, f.eks. julen, Påske, Sankt Hans og lign., og at man kan tale det danske sprog.”
”Når jeg tænker tilbage på min opvækst, oplevede jeg især, hvordan traditionerne blev holdt i hævd og var med til at føle mig som dansker. Mine forældre havde frilandsgartneri, og når vi her hjalp med at plukke de første jordbær, og når de første nye kartofler kunne graves op i marken – gav det for os børn en tryghed og en fornemmelse af hygge og glæde. Derfor er dette også noget jeg i dag forbinder med det at være dansk – altså at mærke, hvad det betyder for mig, når gode danske fødevarer kan høstes og sikre mætte maver.”
Føler du dig dansk?
”Ja. Men det er ikke noget, jeg i min dagligdag går rundt og tænker over. Det er fakta og derfor ikke til diskussion.”
Kan alle blive danske?
"Ja – men for nogle kan det kræve mange år, inden man har taget danskheden til sig – og ja nogle bliver det nok aldrig. Jeg har netop været med Folketinget på orienteringsrejse og her besøgt både det danske og det tyske mindretal. Jeg er i denne forbindelse også kommet tættere på måske de udfordringer, det kan give – uanset om man er dansker og bor i Tyskland – eller er tysker og bor i Danmark. Jeg kan sagtens forstå, når flere har udtrykt, at de nogle gange kan føle sig som to, og at det kan være svært at svare klart, når man som f.eks. dansker fra det danske mindretal og med bopæl igennem mange år i Tyskland – får spørgsmålet: Er du tysker, eller er du dansker?”
Kan man både være dansk og noget andet?
”Ja man kan i mine øjne sagtens være både dansk og f.eks. tysk. Og måske bør vi i stedet koncentrere os om at tale om alle de fordele, der kan være ved at vokse op i et andet land – end hvor man er født. Her tænker jeg ikke mindst på, at jeg er dybt fascineret, når jeg møder unge, som er i stand til hurtigt at tale flere forskellige modersmål – f.eks. både dansk, tysk og engelsk – og at det for dem er helt naturligt at skifte imellem sprogene i løbet af få sekunder."
Hvornår føler du dig mest dansk?
”Jeg føler mig mest som dansker – når jeg synger med på ”Der er et yndigt land” ved f.eks. store sportsstævner. Men også når jeg holder tale til Grundlovsmøderne og her synger sange fra Højskolesangbogen. Men også når jeg rejser ud til andre lande, og folk her spørger, hvor jeg egentlig kommer fra, og hvordan det er at bo i Danmark. Her føler jeg mig måske allermest knyttet til Danmark og kan især, når jeg vender hjem igen – sætte pris og mærke, hvor meget jeg holder af mit land."
Hvad er typisk dansk?
”At vi hygger med god mad, men også når der spilles dansk musik, når vi fejrer højtiderne, og når vi mødes i fællesskaber på efterskoler, højskoler og til koncerter, samt når vi mødes til musik og i idrætsfællesskaber.”
Kan du tåle mælk eller ej?
”Ja. Jeg er vokset op på landet, og fra jeg var barn, har jeg altid drukket meget mælk. Det var helt naturligt, at vi i mit hjem fik et glas mælk til maden. Jeg og min søster havde også ofte opgaven at hente mælk hos naboen, som havde køer. Her havde vi en plastik-dunk med, og den blev så fyldt op – typisk ved 17-tiden, når køerne var blevet malket færdig. Mælken havde da typisk et lag fløde på toppen, som min mor skummede af og brugte til flødeskum og madlavning. Jeg elsker også den dag i dag et koldt glas mælk – nu dog helst mini-mælk.”
Læs også:
Mirco Reimer-Elster: Danskhed er et fællesskab
Christian Egander Skov: ”Hvis man som dansker ikke føler sig dansk, så har man mistet sig selv”
Gitte Hougaard-Werner: ”Jeg føler mig altid mest dansk”
Ida Petersen: "Jeg tror på, at der findes danskere i mange modeller"
Flere nyheder: