Mette Braasch er elev på Duborg-Skolen, spiller klarinet i folkBALTICA Ensembet og holder af at mærke folkemusikkens rødder
Hun er stadig gymnasieelev på Duborg-Skolen i Flensborg. Hun bor hjemme. Men som musiker er hun vant til at spille på de store scener. Hun har optrådt i Alsion i Sønderborg, i Husum Messe- og Kongrescenter, på skibsværftet i Flensborg og på Tønder Festival.
Så musik fylder meget i den unge klarinettist Mette Braasch’ liv.
“folkBALTICA er også en stor del af mit liv. Jeg har været med siden 2022. Vi spiller musik fra begge sider af grænsen. Også musik, hvor den danske tekst er meget forskellig fra den tyske, for eksempel ‘Bro Bro Brille’, som er en sang, vi spiller i ensemblet. Det er lidt magisk. Du kan mærke, at den har bragt begge sprog sammen i en sang,” siger hun.
Melodien er vist i grunden italiensk, men sådan er det med gamle viser. De kender ingen grænser.
Sprog og identitet betyder noget for Mette Braasch.
“Jeg har sunget næsten hele Højskolesangbogen. Her på Duborg-Skolen synger vi altid danske fællessange. Uden for skolen eller ensemblet lytter jeg meget til danske playlister. Også tyske, hvis der er sange, som har begge sprog i sig,” siger hun.
Hun har selv valgt det danske til. Hendes forældre er tyske, men Mette Braasch valgte at tage på dansk efterskole og derefter at søge ind på Duborg-Skolen.
“Jeg gik på Auguste-Viktoria-Schule i Flensborg, det tyske gymnasium, indtil jeg tog på OrkesterEfterskolen i Holstebro. Det gjorde jeg af interesse for musik og dansk sprog. Jeg havde dansk i den tyske skole, og da jeg tog på efterskole, var det ikke meningen, at jeg skulle tilbage til det tyske gymnasium. Jeg ville på Duborg-Skolen, og her er jeg rigtig glad for at være,” fortæller Mette Braasch.
På efterskolen i Holstebro var hun international elev.
“De har en international linje. Alle os, der gik på den, kom nu fra Tyskland. Men med resten af skolen talte jeg dansk. Alle fag var på dansk, også musikfagene. Jeg lærte dansk for at blive en del af det hele. Nu kan jeg tale om alt.”
“Folkemusikken i Slesvig-Holsten minder mere om det nordiske end det sydtyske", siger Mette Braasch.
Foto: Poul Struve Nielsen/Grænseforeningen
Vild med dansk
“Da jeg havde dansk, fandt jeg ud af, at det var et sprog, jeg gerne ville lære. Min dansklærer var meget hjælpsom i at støtte mig i at lære dansk og finde en dansk efterskole. En veninde, som var på efterskolen et år før mig, fortalte mig om Duborg-Skolen. Jeg var sikker på, de ville passe bedre til mig,” fortæller hun.
folkBALTICA spiller musik med rødder i Norden og Slesvig-Holsten, både traditionel og nyligt komponeret musik. Mette Braasch har gjort sig nogle tanker om forskellen på den måde, musikken udvikles og spilles på forskellige steder i grænselandet.
“Folkemusik i Danmark er lidt mere specielt, men jeg elsker det, uanset hvor det kommer fra. I Danmark er der ikke meget bas, i Tyskland er der mere. Derfor er den danske musik mere sød, den tyske er mere impulsiv, og det er med flere blæserinstrumenter, vil jeg sige. Det er lidt mere lyst i Danmark, og der er lidt flere mørke toner i Tyskland,” siger hun.
Hun konstaterer, at folkemusikken i Slesvig-Holsten minder mere om det nordiske end det sydtyske.
“Vi har den historie med grænsen. I musikken bliver de mere nordiske ting her i grænseregionen. Det er min fornemmelse, at musikken, som kommer fra øerne, også de danske øer, er mere aktiv, hurtigere. Der er musikalske ting, som gør musikken og på en måde mere danseagtig.” siger hun om musiktraditionerne fra øer som Før, Sild, Rømø og Fanø.
Mette Braasch er også glad for noget af den nye musik, som er komponeret til folkBALTICA i år.
“Jeg kan godt lide folkBALTICA Festival-sangen, som både er på dansk og tysk. Hele ensemblet synger både den danske og den tyske del. Suiten, som Stundom har komponeret til ensemblet, var sjov at spille. ‘Duerne flyver’, som er en fælles ting.”
Hun hører og dansk musik og holder af danske fortællinger.
“Vi har hørt meget Kim Larsen på efterskolen, også Rasmus Seebach. Og mange børnesange. Af dansk litteratur husker jeg mest H.C. Andersen, som mine forældre har læse for mig, godt nok på tysk. Jeg kan godt lide ’Den lille havfrue’, fordi min søster elsker havfruer. Og ‘Prinsessen på ærten’,” fortæller Mette Braasch.