Tilbage til nyhedsliste

Dansk-tysk eksport er blevet nemmere

13. maj 2015

I et forsøg på at skabe nye arbejdspladser har Tønder Kommune etableret House of Exporters, hvor virksomheder kan få hjælp og vejledning til eksport.

House of Exporters er Tønder Kommunes seneste tiltag, som udnytter Kommunens fordelagtige placering i det dansk-tyske grænseland. Hermed håber kommunen at kunne hjælpe små virksomheder i gang med at eksportere.

”Huset er et tilbud til lokale virksomheder, der ønsker at arbejde med eksportaktiviteter eller udvide allerede bestående eksport.  Her kan virksomhederne få individuel vejledning fra Tønder Erhvervsråd kombineret med mentorordninger og kompetenceudviklingstilbud,” lyder udmeldingen fra Tønder Kommune.

Men det er ikke kun de danske virksomheder, der kan søge hjælp hos House of Exporters. Der gives også en håndsrækning til tyske virksomheder, som tilbydes hjælp og rådgivning til, hvordan man etablerer sig i Danmark. På den måde ønsker borgmester Laurids Rudebeck at cementere Tønder som de tyske virksomhedernes foretrukne by, når de vil etablerer sig i Danmark.

”Vores engagement i House of Exporters er et tydelig signal om, at vi står 100 procent bag vores strategi om den tyske forbindelse. Det er her, eksportørerne mødes med eksperterne og ligesindede, og det er oplagt at gøre det her i Tønder – tæt på Tyskland, hvor vi har sprog og kultur fra begge lande under huden” siger borgmesteren.