Mindretallets folkelighed

Af Poul Struve Nielsen

Magasinet Grænsen har mødt forfatter og kommende forstander på den sydslesvigske højskole Jaruplund til en samtale om folk og folkelighed, folket som magtfaktor, hvordan vi har udviklet os som folk i Danmark og om det danske mindretal i Sydslesvig som en del af det danske folk. 

Han tiltræder den 1. november, og Jaruplund Højskole som institution spiller jo også en stor rolle i fastholdelsen af en dansk folkelighed i Sydslesvig.

Anledningen til interviewet med magasinet Grænsen er Christian Egander Skovs nyeste bog ’Folkeligt skal alt nu være’, og bogen såvel som interviewet trækker også tråde til grænselandet. 

”Folkelighed er den praksis, der gør, vi er et folk og udtrykker, at vi er et folk, så du kan ikke have et rigtigt folk uden folkelighed. ’Folk’ dækker identitetssiden. Folkelig dækker praksis. Vi gør noget sammen, fordi vi er noget sammen,” siger Christian Egander Skov til magasinet Grænsen.

I sin bog griber Christian Egander Skov tilbage til nationalstaternes fødsel og demokratiernes opståen. I det, vi i dag kalder Sønderjylland og Sydslesvig, skete det i en voldsom konflikt mellem dansk og tysk, og bogens titel henviser til N.F.S Grundtvigs digt ‘Folkeligheden’ fra 1948, samme år som udbruddet af Den Første Slesvigske Krig, treårskrigen. Fra digtet citerer han første strofe:

Folkeligt skal alt nu være

Trindt om land fra top til tå,

Noget nyt der er i gære,

Det selv tosser kan forstå;

Han drager en parallel til vores tid og skriver, at vi pludselig igen støder på begreber som ’folket’ og ’nationen’ eller blot ’vi’ eller ’danskerne’ i alle mulige sammenhænge med henvisning til mange kilder, der beskæftiger sig med, hvad et folk er, og hvad det vil sige at være folkelig. Og han bygger på sin personlige erfaring med at flytte fra Aarhus til Sønderjylland. 

”Sønderjylland er et sted, hvor historien lever. Det betyder ikke, at alle sønderjyder er ved at briste af historisk bevidsthed, for det gælder her ligesom alle steder, at mange folk er sunket ned i en åndelig almuetilstand med fladskærme, hjørnesofaer og fibernet.”

Han fortsætter med at forklare, at Sønderjyllands historie altid bliver til Danmarkshistorie, fordi det er her, Danmark møder resten af verden, og vi som mennesker konfronteres med det eksistentielle spørgsmål om, hvem vi er. I Sønderjylland har de danske skullet kæmpe for det danske, for der skal man beslutte sig for sit tilhørsforhold i forhold til det tyske.

Han befinder sig så i et grænseland, hvor både Sønderjylland og Slesvig-Holsten er landområder i henholdsvis Danmark og Tyskland.

”Men netop et udkantsområde som Slesvig Holsten kan også at være et sted, hvor man så har en forbindelse til noget, som bliver sat højt og vurderet højt. Det kan godt være, at for os i Danmark er grænseområdet og Sydslesvig en port til Europa, men for den tyske side kan det også være en port til noget attråværdigt, nemlig Norden og den måde, man har indrettet sig på i Norden,” siger Christian Egander Skov til magasinet Grænsen.

I grænselandet adskiller folkeligheden og det at være et folk sig fra andre steder. Der er valgmuligheder. Man kan være dansker, tysker eller friser på begge sider af grænsen. Så det er et oplagt spørgsmål, hvad der skal til for at være et dansk mindretal på den tyske side af grænsen.

”Hvad er det så for en folkelighed, som skal til for at bevare et mindretal? Jeg synes egentlig, at det er et helt på kornet spørgsmål. Den består jo i engagementet og aktiviteten i det sydslesvigske foreningsliv. Sat på spidsen: Hvis ikke det konkrete foreningsliv fungerer, så er der ikke noget. Man kan ikke tage ting for givet på samme måde syd for grænsen som nord for grænsen,” siger han til Grænsen og tilføjer:

”Det at engagere sig i en forening er ikke kun ’nice to have’. Det er en del af at opretholde sig som dansk mindretal. Så man bliver engageret med en anden alvor i det. Det er ekstremt meningsfuldt. Det, man gør i foreningerne, er også med til at opretholde ens nationalitet. Nogle gange er det noget, man hører fra folk, der er flyttet fra landsdelen: De er trætte af altid at blive konfronteret med identitetsspørgsmålet.” 

Den hurtige formel for, hvornår man tilhører mindretallet, gav Grundtvig også et bud på sit digt om folkeligheden:

Til et Folk de alle hører, 

Som sig regne selv dertil, 

Har for Modersmaalet Øre, 

Har for Fædrelandet Ild;

”Dels så er det jo en definition af mindretallet, som kan lyde sådan supersubjektivistisk, altså hvor man bare kan beslutte sig for at være det ene eller det andet. Men det vigtige er ordet vil,” siger Christian Egander Skov.

Forstanderskiftet på Jaruplund Højskole, hvor han afløser Karsten Dressø, bliver markeret den 6. november.