Stor opbakning til det danske parti i Tyskland

Af Poul Struve Nielsen

Ved valget til det slesvig-holstenske delstatsparlament, Landdagen, i 2022 fik det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), fem procent af stemmerne. Det er partiets hidtil bedste valg. Valget til den tyske forbundsdag i 2025 blev det hidtil næstbedste valg for partiet, som fastholdt Stefan Seidlers mandat i Berlin.

Nu viser en ny meningsmåling fra analyseinstituttet Infratest dimap, som er bestilt af public service-mediet NDR, at partiet står til at holde fast i de fem procent af stemmerne, SSW fik sidst. I mange år har partiet været repræsenteret i Landdagen på grund af den undtagelse fra den tyske fem procents spærregrænse, der blev indført med København-Bonn Erklæringerne i 1955.

Men ved det seneste valg og ifølge den nye meningsmåling har partiet altså stemmer nok til at klare spærregrænsen i Slesvig-Holsten. 

"Med 5 procent opretholder SSW det høje niveau fra det seneste valg til Landdagen. Det er et stærkt udgangspunkt for os nu, hvor vi nærmer os det næste valg til Landdagen i 2027,” siger partiformand Sybilla Nitsch i en pressemeddelelse.

Hun tilføjer, at resultatet viser, at SSW efter generationsskiftet i toppen af ​​partiet har en parlamentsgruppe i den slesvig-holstenske hovedstad Kiel, som er ”samlet, solidt etableret og klar til det kommende valg”.

Generationsskiftet blev udløst af, at den mangeårige gruppeformand i Landdagen, Lars Harms, trak sig fra politik. Han blev afløst som parlamentarisk leder af den daværende partiformand, Christian Dirschauer, som så blev afløst på den post af Sybilla Nitsch.

National tendens kan ramme delstaten

Ifølge meningsmålingen er der stadig flertal for den såkaldt sort-grønne regeringskoalition mellem CDU og De Grønne, selv om CDU går tilbage.

Et parti, der ikke klarer spærregrænsen, er det liberale parti, FDP, som nu også i Slesvig-Holsten står til at opleve den samme totale nedsmeltning, som det har oplevet i andre forbundslande og til det seneste valg til Forbundsdagen. 

Mange danskere husker måske FDP for dets mangeårige partileder Hans-Dietrich Genscher, som med en embedsperiode fra 1974 og 1992 blev Europas længst siddende udenrigsminister.

Et parti, der til gengæld stormer frem, er det højreekstreme parti, Alternative für Deutschland (AfD), som ikke er i Landdagen i dag, men står til at blive det tredjestørste parti med 15 procent af stemmerne. 

Det største parti er CDU med 33 procent af stemmerne, efterfulgt af regeringspartneren De Grønne med 19 procent. Det socialdemokratiske parti SPD, som gennem mange år har været regeringsparti i Slesvig-Holsten, er helt nede på 12 procent af stemmerne som fjerdestørste parti.

Så meningsmålingen peger også på genvalg til ministerpræsident Daniel Günther fra CDU.

”Som et mindretalsparti har vi naturligvis også alle dem i tankerne, der ikke føler, politikerne arbejder for dem. Denne meningsmåling overskygges af den nationale politiske situation. SPD's og FDP's kollaps, styrkelsen af ​​de politiske yderpunkter og den voksende fragmentering af partisystemet viser, hvor dyb usikkerheden nu stikker, ” siger Sybilla Nitsch.   

Valgkampen skal ikke begynde for tidligt

Hun understreger, at CDU's tilbagegang ikke alene kan forklares med, at vælgerne er utilfredse med forbundskansler Friedrich Merz’ politik i Berlin. Den handler også om utilfredshed med forholdene i Slesvig-Holsten. Hun mener, at den førte politik er bedre egnet til at blive fremlagt på pressekonferenser end til at blive diskuteret over køkkenbordene rundt om i de små hjem i Slesvig-Holsten.

Partiformanden slår også fast, at SSW er meget bevidst om ikke at begynde kampagnen til det næste landdagsvalg for tidligt. 

”Folk forventer med rette, at vi tager fat på at komme med politiske løsninger på deres problemer i hverdagen fremfor at lægge al vores energi i kandidatudvælgelse og navlepilleri. SSW står for en kurs, der er jordnær, gennemsigtig og tæt på folket. Vi ønsker politik, der får hverdagen til at fungere,” siger hun.

SSW har i en enkelt meningsmåling efter valget været oppe på syv procent af stemmerne. Men der er kun en måling, der tæller, og det er selve valget til Landdagen i Kiel, som altså næste gang er i april 2027.