Tilbage til nyhedsliste

Sundhedstjenesten ansætter ny direktør

2. december 2024

Nicolai Gjødsbøl Arvedsen er ny direktør i Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig. Han erstatter Tom Petersen, der går på pension i februar.

Nicolai Gjødsbøl Arvedsen er 46 år og bør i Hatting tæt på Horsens.

Nicolai Gjødsbøl Arvedsen er 46 år og bør i Hatting tæt på Horsens.

Foto: Fredericia Kommune

Det danske mindretals sundhedsorganisation har fået ny chef.

46-årige Nicolai Gjødsbøl Arvedsen tiltræder stillingen som ny direktør i Dansk Sundstjeneste for Sydslesvig pr. 1 januar 2025. 

Det skriver Sundhedstjenesten i en pressemeddelelse. 

"I en tid med fortsat udfordringer på de sundheds- og sociale områder ser jeg frem til at bidrage til Dansk Sundhedstjenestes fortsatte udvikling”, siger Nicolai Gjødsbøl Arvedsen. 

Sundhedstjenestens kommende direktør kommer med en baggrund som leder fra det offentlige Danmark, seneste fra en stilling som stabschef for politik, strategi og jura i Fredericia Kommune samt tidligere som afdelingschef i Regional IT hos Region Syddanmark.

Ifølge pressemeddelelsen har Nicolai Gjødsbøl Arvedsen en solid erfaring inden for daglig drift og ledelse samt strategisk udvikling, og han er således godt rustet til at føre Dansk Sundhedstjeneste ind i den næste fase af udbydelse af sundhedsydelser på et økonomisk stabilt fundament.

"Jeg er spændt på at arbejde sammen med de dygtige medarbejdere og ledelsesteam, som har gjort Sundhedstjenesten til den vigtige aktør som udbyder af pleje- og sundhedsydelser i Sydslesvig”, lyder det videre fra Nicolai Gjødsbøl Arvedsen.

Nicolai Gjødsbøl Arvedsen erstatter Tom Petersen, der går på pension i februar. De to har altså et overlap på godt og vel en måned, så overleveringen bliver så komplet som muligt. 

Dansk Sundhedstjeneste leverer omsorgs- og sundhedsydelser fra første til sidste hjerteslag inden for skolesundhedstjeneste, plejehjem og hjemmepleje efter tyske regler men i en dansk kontekst.

Med Nicolai G. Arvedsen som direktør forventer Sundhedstjenesten en styrkelse af organisationens aktiviteter og omdømme, en fortsat udvikling af strategier i samarbejde med forretningsudvalget samt sikre implementering og sammenhængskraft i hele organisationen.