#TegnDanmarksFremtid fortalt i masser af billeder
Der var dømt billedregn på de sociale medier, da København, Aarhus, Aalborg, Odense,Sydslesvig og resten af Danmark i går lagde vejbelægning til Kridteventet.
På trods af grå himmel og enkelte regnbyger var der et flot fremmøde, da Grænseforeningens Kulturmødeambassadører gennemførte Kridteventet: #TegnDanmarksFremtid:
”Det gik godt i alle byerne og på de seks sydslesvigske skoler, som deltog. Der blev skrevet rigtig mange gode ønsker for Danmarks fremtid,” fortæller Maya Bram Sommer, som er projektleder for Kulturmødeambassadørerne.
Meldingerne fra København, Aarhus, Aalborg og Odense og Sydslesvig vidnede om, at det var en mangfoldig skare, der mødte op i:
”Det var både børn, unge, voksne og ældre som var klar på at tage kridtet i hånden og skrive deres fremtidsønsker på asfalten,” siger Maya Bram Sommer.
Mangfoldigheden gjaldt dog ikke kun alder, fortæller Maya:
”Vi har også haft mange deltagere med anden etnisk baggrund end blot dansk, og på Instagram så vi, at også en politiker fra Liberal Alliance deltog. Så vi har generelt ramt meget bredt.”
Eftersom man ikke på forhånd skulle tilmelde sig Kridteventet er det svært at sige, hvor mange der præcist deltog:
”Men vi var i hvert fald var på den gode side af 500 deltagere og besøgende, og vi er glade for at komme så massivt ud”, vurderer Maya Bram Sommer, ikke mindstpå baggrund af, at mindst fem Sydslesvigske skoler deltog. Her er der tale om Gustav Johannsen-Skolen, Jens Jessen-Skolen, Vesterland-Kejtum Danske Skole, Duborg-Skolen og Cornelius Hansen-Skolen.
Mange af de fremmødte tog smartphonen frem og forevigede deres ønsker ved at lægge billeder på Instagram. Mandag, dagen efter begivenheden, kunne man således finde 203 billedder med #TegnDanmarksFremtid.
Det var en flot præstation, som betød, at billederne også kom ud til brugere, der ikke kendte til eventet i forvejen. De så billederne, fordi Instagram har en ”Udforsk”-funktion, hvor der vises billeder af det, der hitter lige nu. Da eventet toppede søndag mellem kl. 11-13 stod #TegnDanmarksFremtid for omkring hvert 4. billede under ”Udforsk”-Funktionen.
Herunder kan ses et uddrag af billederne fra gårsdagens Event. Resten kan findes på Instagram under #TegnDanmarksFremtid.
De kommende dage vil der komme videoer og nogle flere billeder op på KMA's facebookside, så husk at følge dem på Facebook HER.