Gå til listen over genforeningssten

Dybbøl Banke

Genforeningsmonument på Dybbøl Banke. Foto: Magrethe Petersen

Foto: Margrethe Petersen

Det store splitflag ved mindet på Dybbøl blev hejst første gang den 11. juli 1920 i det øjeblik kong Christian den Tiende betrådte Dybbøl Banke. De tre store sten rager op over de øvrige sten i stenkransen og er tekstet.

Det oprindelige splitflag var en gave fra dansk-amerikanere. 

Genforeningsmonumentet - flagbastion - består af en flagmast i anlæg med 3 mindesten.  Flagmasten står på en firkantet betonklods  og er omgivet af en cirkelrund betonklods af to trappetrin, der afsluttes af mindre granitsten (det øverste trappesten med kantstillede sten), diam. ca. 7 m.

Mellem flagmasten og den øverste stencirkel ses mod nord og syd 2 firkantede betonklumper, hvori står en lille hvidmalet jernplade, og mod vest en mindre firkantet sten.

I det yderste "trappetrin" er rejst tre sten med inskriptioner.