Gå til listen over genforeningssten

Gundsømagle

Afsløringen af genforeningsstenen i Gundsømagle fandt sted den 9. juli 1920.Stenen er en af bærestenene fra gravkammeret "Gulddyssen", en langdysse med to gravkamre, hvoraf det ene for længst var ødelagt, idet overliggeren var fjernet.

Den flade side, som vendte ind mod gravkammeret er nu forsiden (meddelt af førstelærer J. Nielsen, Gundsømagle).Som indskrift valgte man citat af Carl Plougs "Længe var Nordens herlige stamme".

Oprindeligt stod genforeningsstenen på en udsigtshøj i skolehaven ud til gaden, men senere flyttet til sin nuværende placering.

Genforeningsstenen er 1,32 m høj, 0,55 m lang og 0,55 m bred.