Gå til listen over genforeningssten

Haldum

Den 15. juni 1922 blev genforeningsstenen i Haldum afsløret af mejeriejer A.L. Andersen, Hinnerup, der sluttede sin tale med ordene: "Vi mindes i dag sønderjydernes strengeste tid, de fire frygtelige krigsår…" Under kongekrone og Chr. den 9.'s og Chr. den 10.'s monogram står årstallene.

Nedenunder står et tillempet citat af Jeg elsker de grønne lunde af Johs. Helms.

Stenen blev fundet på en mark i nærheden af Sandby skov. Det var husmand Joh. Katberg, der i efteråret 1921 stillede forslag om at rejse mindet - og derefter blev valgt som formand for det femmandsudvalg, der skulle stå for gennemførelsen.

Stenen står i et brostensbelagt anlæg, der måler 3 x 2 m. Mindestenen er 0,9 m lang, 0,65 m bred og 1,05 m høj.