Gå til listen over genforeningssten

Hellevad (Klokkerholm)

Klokkerholm hed tidligere Hellevad. Det refererer til, at der har været et gammelt vadested her - nu Klokkerholm sø.

Hærvejsruten har således gået igennem Klokkerholm.

Denne genforeningssten er rejst af Klokkerholm Ungdomsforening den 12. juni 1938

Det sene rejsningstidspunkt er formentlig et udslag af, at det tyske mindretal i Sønderjylland var stærkt nazificeret og højlydt krævede en grænseflytning mod nord, så Nordslesvig kunne komme ”heim ins Reich”. Dette pres skabte naturligt en kraftig dansk modreaktion, altså bl.a. i form af denne genforeningssten.

Næstsidste linje stammer fra Chr. Richardts "Altid frejdig når du går".

Mindesmærket står på en brolagt forhøjning. Mindestenen er 1,4 m lang, 0,5 m bred og 1 m høj.