Hjorthede
Ved afsløringen af genforeningsstenen i oktober 1920 talte sognets daværende præst, A.P.F. Blinkenberg, som også havde udført en særlig energisk indsats for at få stenen rejst.
Som indskrift er benyttet linjer fra Norges nationalsang "Ja, vi elsker dette landet" af Bjørnstjerne Bjørnson. Stenen blev fundet på møller P. Lunds ejendom, Hjorthede Mølle.
Genforeningsstenen står på en græsplæne på et gadehjørne. Den står på en sokkel af natursten i cement. Stenen er af grå og lyserød granit. Inklusive sokkel er den 1,8 m. høj, uden sokkel er den 1,45 m. høj. Genforeningsstenen måler ca. 1 m. i bredden og 0,8 m. i tykkelsen.