Gå til listen over genforeningssten

Mulstrup

Den 10. juli 1920 indviede beboerne deres genforeningssten ved gadekæret, veteraner fra 1864 deltog i højtideligheden og kaffebordet.

Stenen er fundet på Pilebjergårds marker og skænket af ejeren Fr. Sørensen, som også egenhændigt huggede teksten. Stenen blev rejst på et jordlod ved gadekæret, skænket af Lillevangsgårdens ejer, Chr. Nielsen.

Pladsen var indhegnet og i en del år vedligeholdt beboerne stedet. Sidst i 1960’erne ebbede interessen ud og man besluttede at flytte stenen til hjørnet af Nordrupvej og Haslevvej.

Tilbage ved gadekærets vestre bred står stadig den eg, som lærer Clausen plantede ved stenen, da den blev afsløret i 1920.

Kilde: Museum Vestsjælland

Stenen er 0,75 m høj, 0,50 m lang og 0,30 m bred og står på et firkantet fundament af sten, der måler 1 x 0,8 m.