Gå til listen over genforeningssten

Nebsager

Nebsager

Søndag, den 12. september 1920 blev genforeningsstenen i Nebsager afsløret af provst William Kierkegaard, Hedensted provsti, der talte ud fra Grundtvigs sang, udgivet i maj 1848 efter danskernes nederlag i slaget ved Slesvig den 23. april 1848: "Fædreneland! Ved den bølgende strand." Provsten havde forfattet indskriften. 

Stenen er indsat i hækken, der omgiver kirkens p-plads. Forsiden vender mod offentlig vej. Bagsiden og siderne er dækket af hæk. Stenen er af grå granit og måler ca. 0,9 m. i højden, 1,4 m. i bredden og 0,6 m. i tykkelsen.