Gå til listen over genforeningssten

Roskilde Mark

Om aftenen den 15. juni 1921 samledes der overmåde mange mennesker for at overvære afsløringen af genforeningsstenen på Roskilde Mark, der blev foretaget af gårdejer A. Andreasen.

Overlærer H.P. Hansen, Store Hede Skole holdt afsløringstalen ud fra stenens tekst og omtalte særlig de minder og begivenheder, der er knyttet til de to årstal på stenen. Stenen blev rejst overfor indkørslen til Store Hede Skole, hvis bestyrelse med A .Andreasen som formand stod for opstillingen. Overlærer H.P. Hansen har forfattet indskriften.

Genforeningsstenen er omkranset af 11 sten i en cirkel, der måler 2,30 x 2,90 m. Stenen er støbt i fundament med mindre sten. Stenen er 1,30 m lang, 2,15 m høj og 0,70 m bred.