Gå til listen over genforeningssten

Stenstrup (Dongshøjrup, Fyn)

På privat grund

Gårdejer Niels Nørregård rejste i sin tid genforeningsstenen i et anlæg i sin have.

Slots og Kulturstyrelsen skriver om anlægget: "Hesteskoformet, romantisk anlæg med en kampestensopbygget mur, i op til fire skifter på anlæggets inderside, og en skrånende jordvold på murens bagside. Anlægget er beplantet med stauder og efeu og i umiddelbar nærhed et par bøge- og nåletræer. Anlægget har en bredde på 4,0 m og en indvendig dybde på 2,5 m.

Ved mindestenene er højden 0,80 m og bagest 1,10 m. Hver ende i hesteskoen er afsluttet med en mindesten. Mod nord Genforeningsstenen og mod syd en mindesten om Grundloven af 1915. Genforeningsstenen er en stenplade i lys granit. 1,10 x 1,10 x 0,25 m".

Indskriften har gårdejeren selv indhugget. Nedenunder er gårdejerens og hans hustrus initialer indhugget om en blomst.

Genforeningsstenen er rejst i sommeren 1920