Tårs Skole
Foto: Vivi Dybdahl og Jørgen Peder Clausager / Grænseforeningen
Foto: Vivi Dybdahl og Jørgen Peder Clausager / Grænseforeningen
På våbenstilstandsdagen for 1. verdenskrig den 11.11.1935 lod lærer Niels Aage Katballe, Græsdal, denne sten rejse i et hjørne af Græsdal Skoles have.
Den skal minde os om stavnsbåndets opløsning 1788, om enevældens fald og grundloven 1849, og om Sønderjyllands genforening 1920. Datoen på stenen er 10.02, hvilket er datoen for afstemningen i zone 1.
I 1956 blev stenen flyttet til Tårs Skole, hvor den står på venstre side af hovedindgangen til skolen ud mod Vrejlev Klostervej.
Se også "Tårs - et sogn i Vendsyssel" (1980), s. 74.