Gå til listen over genforeningssten

Tandslet

Genforeningsstenen i Tandslet blev afsløret lørdag, den 14. juni 1930 af rentier Andreas Christiansen, Tandslet. Omkring stenen plantede man også flere egetræer, som udtryk for en gammel tradition om træer som mindesmærker.

Sognepræsten R. Nielsen talte i forbindelse med afsløringen. Efter afsløringen gik de ca. 300 deltagere til forsamlingshuset, hvor hovedtalerne var pastor Hansen, Dybbøl og formanden for Danske Samfund, lærer Knud Hansen, Tandslet.

Teksten på stenen, forfattet af den alsiske hjemstavnsdigter Martin N. Hansen.

Efter befrielsen er nederste linjer tilføjet. Der er således tale om en såkaldt "dobbeltsten" som mindes to tidsmæssigt adskilte begivenheder.

Genforeningsstenen står i et 1,5 x 1 m stort bed, Stenen er 1,54 m høj, 0,98 m lang og 0,69 m bred.