Gå til listen over genforeningssten

Tørresø

Den 9. juli 1922 blev genforeningsstenen i Tørresø by afsløret i overværelse af alle byens beboere, unge og gamle. Et 5 m højt flag blev første gang hejst på den høje flagstang, og efter en sang talte realskolebestyrer Dissing, Otterup, der også foretog afsløringen.

Genforeningsstenen står i et grusbelagt areal. Centralt i anlægget et cirkulært bystævne med en diameter på 4,0 m bestående af 13 marksten og en centralt placeret sten. Bag Bystævnet en flagstang, dder på hver side er flankeret af henholdsvis genforeningsstenen og en mindesten for Danmarks befrielse 1945. 

Genforeningsstenen er placeret på en 0,50 m højning med en diameter på 2,50 m, skabt af en kvadratisk betonsokkel (0,80x0,60 m) hvorom der er kastet jord og lagt kampesten på i to skifter. Genforeningsstenen er i grå bjergart og måler 1,40 x 1,00 x 0,50 m