Gå til listen over genforeningssten

Varnæs

varnæs

Grundlovsdag 1930 blev genforeningsstenen i Varnæs afsløret ved en festlighed med børneoptog med flag og sang gennem byen. Initiativet til rejsningen af stenen blev taget af lærer F. Schmidt, som også leverede tegningen til stenens opstilling og anlægget omkring den, samt bestemte indskriften, hvor sidste linje er frit efter "Længe var Nordens herlige stamme".

Stenen blev fundet i præstegårdens have og slæbt hen til opsætningspladsen med seks heste. Under stenen er Flensbort og Hejmdals jubilæumsavis for tiåret for genforeningen indlagt. 

Stenen stod oprindeligt ved en ejendom på Gl. Skolevej, som senere blev nedrevet. Stenen blev flyttet til et andet sted på samme gade og i begyndelsen af 90'erne blev den opstillet på sin nuværende plads på Varnæs Birketing.

Efter afsløringen var der folkefest, hvor seminarielærer Eskildsen, Tønder talte, og læge Fritz Clausen (den senere nazi-fører) med frue, Bovrup, m.fl. underholdt med sang og musik.

Genforeningsstenen  en 1,49 x 0,93 x 0,67 m stor lysrød utilhugget sten, placeret på lille stenbrolægning og støtter af en marksten.