Gå til listen over genforeningssten

Vedsted

Den 15. juni 1922 blev genforeningsstenen i Vedsted afsløret, hvorunder lektor Diemer, Haderslev og sognepræst N.P. Nielsen, Vedsted talte. Kunstmaler Niels Skovgaard har tegnet indskriften, der blev indhugget af stenhugger Hein, Haderslev.

Den 5 tons tunge sten stammer fra Præstegårdens mark nord for kirkegården.

Genforeningsstenen er en lysgrå utilhugget granitsten med let sleben forside. Stenen er 1,62 x 1, 43 x 87 m stor og opstillet i lille 6 x 4 meter stort stenbrolagt anlæg omgivet af lav hæk.