Gå til leksikonoversigt

Alexandra, født 1964, grevinde af Frederiksborg

Personer

Alexandra, grevinde af Frederiksborg, er født den 30. juni 1964 i Hong Kong. Den 18. november 1995 blev hun gift med prins Joachim, sammen har de børnene grev Nikolai, født den 28. august 1999, og grev Felix, født den 22. juli 2002.

Alexandra og prins Joachim blev i september 2004 separeret og endeligt skilt i april 2005. Alexandra var i årene 2007-2015 gift med fotografen Martin Jørgensen og fik titel af grevinde af Frederiksborg, samtidig med at hun udtrådte af kongehuset.