Gå til leksikonoversigt

Ehlers Samlingen

Begreber

Samlingen placeret i Haderslev, der rummer Nordeuropas største lertøjssamling fra middelalderen og helt op vor tid, men med hovedvægten på 1700- og 1800-tallets egnsprægede lertøj. Lertøjssamlingen er grundlagt af maler og konservator Louis Ehlers (1916-1998), der også samlede en stor samling af nipsenåle og gamle kagedåser fra England, Danmark og andre europæiske lande. Samlingen har en stor samling af nipsenålepuder, en større samling danske navneklude, samt en del etnografiske ting fra Afrika, Grønland og Syd- og Nordamerika. Man kan også se en stor samling af halvdukker fra 1920'erne.

Louis Kristian Ehlers blev født i København, hvor hans samlelidenskab begyndte allerede i barndommen. Efter at have fået en håndværkeruddannelse som maler gik han på kunstakademiet og arbejdede herefter i mange år som koservator. Hans ide var først og fremmest med sin samling at belyse bøndernes kultur fra slutningen af 1700-tallet.

Samlingen, som blev åbnet i 1983, har til huse i en smuk, restaureret ejendom, hvis historie kan føres helt tilbage til år 1577. I en række af rummene kan ses rigt udsmykkede træpaneler fra omkring 1660-1700 årene.

Læs mere om Ehlers Samlingen.