Gå til leksikonoversigt

Petition

Begreber

Petition (latin: bønskrift) er en henvendelse forsynet med underskrifter, også kaldet en adresse. Den kan fremsendes af politiske organer, foreninger, kredse eller individer og udtrykke en anmodning, et krav, en protest eller en tak. Petitioner er typisk rettet til statsoverhoved, parlament, regering, andre myndigheder eller fremtrædende personer og forsynet med et stort antal underskrifter. De blev meget benyttet i 1800-tallets dansk-tyske nationalitetskamp, ligeledes ved grænsekampe i 1900-tallet.

Af Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Hans Schultz Hansen: Hjemmetyskheden i Nordslesvig 1840-1867, bd. 1. 2005.