Ries, Thomas, 1855-1923, politiker
Personer
Thomas Ries blev født i Aabenraa, hvor hans far var en af forkæmperne for det danske. Gennem sit ægteskab fik Thomas Ries tilknytning til hjemmetyske kredse. Han drev i en årrække forretning i Plön, men overtog i løbet af 1890'erne en manufakturforretning i Aabenraa, hvor han blev byrådsmedlem, i 1903 rådmand og var fra 1906 til 1919 viceborgmester.
Ries forsøgte at mægle i den nationale strid og var modstander af den preussiske tvangspolitik.
I 1922 var han en af medstifterne af Historisk Samfund for Sønderjylland.