Højrup sogns beboere afslørede på 17-års dagen for afstemningen i I. zone - 10. februar 1937 - genforeningsstenen i Arnum. En stor forsamling var samlet ved afsløringen. Gårdejer Hans Birk, Arnum holdt festtalen ud fra indskriften på stenen. Ved fortsættelsen af festen i banegårdssalen blev der holdt taler af bl.a. adjunkt, dr. K. Bock, Haderslev og bankdirektør Johannes Clausen, Gram.

Sidstnævntes sindelag blev senere understreget af, at han var manden bag aktionen mod granittårnet på Knivsbjerg den 16. august 1945 - dette tårn, som mindede sønderjyderne om, at landsdelen i en periode var ...

Genforeningsmindesmærket i Ærøskøbing blev afsløret den 14. marts 1920 af borgmesteren. Mindesmærket er formet som 4 sten placeret mod de 4 verdenshjørner og anbragt midt på torvet ud for det gamle rådhus.

Initiativet til og virkeliggørelse af mindet var kunstmaler Sophus Poulsen, så ham tilkommer æren for Danmarks første genforeningsmindesmærke. Det eneste af 2 genforeningsmindesmærker, der bærer årstallet "1919". 

I midten af det cirkulære anlæg, der er 3 m i diameter, vokser et jævngammelt lindetræ, der er hegnet af de fire større sten. Disse sten er ca. 90 x 60 x 90 cm.

Vestre og ...

Torsdag aften, den 22. juli 1920 blev genforeningsstenen i Tovløkke Skov afsløret i overværelse af næsten 1000 mennesker, som lensgreve F.L.V. Ahlefeldt-Laurvig, Tranekær havde indbudt.

Regnen umuliggjorde imidlertid opholdet i Tovløkke Skov, så festen måtte henlægges til gæstgivergården. Lensgreven indledte festlighederne med en tale om dansk sprog og åndsliv.

Fru Skrumsager-Madsen, København talte om genforeningen og sluttede med en forsikring om, at de danske, som blev tilbage under fremmedherredømmet, var mere nationalt vågne end nogensinde tidligere.

Pastor Dehn gav i sit foredra...

Afsløringen og indvielsen af genforeningsmindet, egen og anlægget på Strynø skete den 9. juli 1920.

Sognets præst, Gunnar Engberg holdt afsløringstalen, hvorefter festen fortsattes i afholdshjemmets sal, hvor flere af øens beboere talte, bl.a. hovedmanden i foretagendet, gårdejer Rasmus Nielsen Kold.

Genforeningsstenen står foran kirkens sydside ved Kirkestræde på Strynø i et cirkulært anlæg sat af 56 marksten med en størrelse på 0,4 x 0,4 – 0,6 x 0,6 m.

Anlægget er græsklædt og har en diameter på 8,0 m og en højde centralt på 0,4 m, hvor der er plantet en jævngammel eg.

Syd for de...

Genforeningsstenen i Longelse blev rejst i december 1920 på foranledning af menighedsrådet og afsløret søndag den 12. december samme år ved en lille højtidelighed, hvor sognepræst N. P. Nielsen talte.

To mandlige menighedsrådsmedlemmer  hejste dannebrog og to kvindelige menighedsrådsmedlemmer afslørede stenen.  

Indskriftens fire nederste linjer er et citat fra Mads Nielsens sønderjyllandssang.

Genforeningsstenen er en lys granitsten, 1,1 x 0,9 x 0,7 m.

Den 9. juli 1922 blev genforeningsstenen i Tørresø by afsløret i overværelse af alle byens beboere, unge og gamle. Et 5 m højt flag blev første gang hejst på den høje flagstang, og efter en sang talte realskolebestyrer Dissing, Otterup, der også foretog afsløringen.

Genforeningsstenen står i et grusbelagt areal. Centralt i anlægget et cirkulært bystævne med en diameter på 4,0 m bestående af 13 marksten og en centralt placeret sten. Bag Bystævnet en flagstang, dder på hver side er flankeret af henholdsvis genforeningsstenen og en mindesten for Danmarks befrielse 1945. 

Genforeningsstenen ...

Genforeningsdagen 1920 blev genforeningsstenen i Norup by afsløret af sognets præst ved en fest, der overværedes af så godt som alle sognets beboere. Det lille anlæg er anlagt på opfyld af en del af gadekæret.

. I en rundkreds er lagt - som et lille bystævne - 12 flade sten med en noget større i midten sammen med en flagstang.

Genforeningsstenen står  i et halvcirkelformet anlæg på en nu opfyldt del af gadekæret. Forrest i anlægget er anlagt et cirkulært bystævne med en diameter på 5 m. lagt af 12 marksten (op til 0,50 x 0,50 m). I centrum en lidt større sten og omtrent 0,50 meter øst fo...

Den 9. juli 1920 blev genforeningsstenen i Langesø skov afsløret af hofjægermester, lensbaron H. Berner Schilden Holsten, Langesø. Ved afsløringen talte herudover lærer Haugaard, Tågerod og adjunkt Larsen, Odense.

Indskriften er øverst inspireret af Krügers berømte ord i den prøjsiske rigsdag.

Danske Kvinders Forsvarsforenings afdeling for Vigerslev Sogn, Vigerslevs Sogns Konservative og Vigerslevs Sogns Venstreforening rejste genforeningsstenen.

Stenen - fundet i Morud skov - såvel som grunden, hvorpå den er rejst, blev skænket af lensbaronen, der påtog sig vedligeholdelsen af sten o...

Den 15. juni 1923 afsløredes genforeningsmindet i Jersore af førstelærer Nielsen, Nørreby. Der fortælles, at mindet var rejst i form af en stendysse på en lille trekant mellem tre veje, hvor der i sin tid lå en bysmedje. I dag er der kun selve genforeningsstenen tilbage, skjult i krattet, så kun de lokale med historisk interesse kan øjne stenen. Stenen var en gave fra Mads Knud Rasmussen, Mensalgaard ved Glavendrup.

Anlægget som genforeningsstenen er placeret på, ser ud til at have fået sin endelige form og placering mellem 1988-92. Mindestenen har fået sin nuværende placering i 2017, i det...

Søndag, den 25. juli 1920, årsdagen for slaget ved Isted, afsløredes genforeningsstenen i Glavendruplund af højskoleforstander Rasmus Nielsen, Særslev, der sammen med Kristensen-Randers, Ollerup havde skrevet en sang til lejligheden.

Rasmus Nielsen udtalte i sin afsløringstale bl.a.: "I 1864 faldt Sønderjylland i fjendehånd. De mænd, der dengang kæmpede for vort land, mindes vi med taknemmelighed, og mange af dem lever i endnu og kan sammen med os glæde sig over, at Sønderjylland er genvundet. Nu er kommen den herlige tid, da retten og retfærdigheden sejrede. ... Vi takker det belgiske folk...