Christian 10.s tale ved Genforeningsfesten den 11. juli 1920
I forbindelse med Genforeningen i 1920 blev der den 11. juli på Dybbøl Banke holdt den store genforeningsfest. Der blev sunget flere sange og holdt taler, bl.a. af Christian 10. Hovedtalen blev holdt af O.D. Schack.
Det er med bevæget Hjerte, at vi atter staar blandt danske Sønderjyder. Jeg takker for Eders Trofasthed. Takken skal rettes [ogsaa] til de Slægter, som er sunkne i Graven. Vi mindes min Fader, hvis Følelser ikke var mindre, og hvem det ikke blev forundt at staa her i Dag i mit Sted. Vi mindes alle dem, der kæmpede hernede, som maa betegnes som Nationens Ypperste.
Sønderjyder! Tag ved mig vort Haandslag med Tak for den Trofasthed, hvormed I igennem de mange Aar værgede Sprog og Minder. Indtag atter Eders Plads iblandt os, som saalænge har staaet tom, og byg i Fællesskab med os Danmark skønnere og rigere!
Kildehenvisning:
Danske Taler: https://www.dansketaler.dk/tale/kong-christian-xs-tale-ved-genforenings…
![Christian 10. og dronning Louise Christian 10. og dronning Louise](/sites/graenseforeningen.dk/files/styles/article_width_680/public/2025-02/Christian%2010.%20ved%20Genforeningsfesten%20-%20redigeret.png?itok=CWeZqhcw)
Christian 10. og dronning Louise ved Genforeningsfesten i Dybbøl Skanser.
Det Kgl. Bibliotek.