Christian Adam Ludvigsens dagbogsoptegnelser om at gå feltvagt

Den 1ste April. 

I Gaar fandt atter Sammenrykning Sted, vort Cantonement¹ er atter i Kjær som første Gang, dog denne Gang vil jeg ikke til Sønderborg; vi ligge 20 Mand paa hver Gaard og have Ordre til at holde os marschfærdige; den 3die April er Vaabenstilstanden udløben og denne Gang troer jeg ikke den bliver udsadt.  

I dette Øieblik fik vi Ordre til at besætte to Feldtvagter nemlig paa Rønhave og Kjær Marker tæt ved Stranden; jeg skal være paa sidstnævnte Sted. Nu vil jeg da rigtignok ønske at Veiret maae blive bedre end sidst! Saameget mere som vi denne Gang ikke komme i Quarteer ved Afløsningen men sandsynligviis enten vil komme til at ligge paa Marken eller i bedste Tilfælde i en Lade; thi vi have Ordre at medtage alt vort Tøi og være fuldkommen marschfærdige; Kl: 11, Formiddag skal Afløsningen skee, og da Kl: nu er 7. Morgen maae jeg afbryde for at kunne faae Tid til at sammenpakke mit Tøi, og besørge et Par smaae Ærinder jeg endnu har her i Byen.  

Kl: 4. Det er ret interresant at være paa Feldtvagt naar Veiret er godt, især her paa Als, hvor vi ikke behøve at frygte for at Tydskerne komme og  opsnappe os, enhver fordriver da Tiden paa den Maade som han ynder, nogle spadsere ganske tankefulde op og ned af Marken syselsættende sig med deres egne Errindringer og Ahnelser, de være sørgelige eller glade, andre staae stille, i en alvorlig Samtale og synes at forhandle et vigtigt Spørgsmaal, nogle ligge plat ned paa Jorden forglemmende alle denne Verdens Sorger i Søvnens Arme; nogle sidde i en Klynge og tale fortrolig om deres Familie Anliggender og deres Kjærlighedshistorier og atter andre spille Kort, en Tidsfordriv der er meget yndet af Soldaterne det være høie eller lave. Her strax i Nærheden findes en liden Banke fra hvis Top man nyder den frie Udsigt over Sundeved, paa denne har jeg opholdt mig den meste Tid af Dagen; naar jeg saaledes stod og betragtede dette Landskab, for hvis Besiddelse saa mangen stolt Kriger havde udgydt sit Blod da gyste det i mig og den Tanke paatrængte sig mig at maaskee ogsaa jeg her skulde ende min korte Løbebane, og mine Been nedgraves paa een af de Marker der nu laae for mig; ikke uden Gru saae jeg den store Dyppel Mølle strække sine mægtige Arme mod Himlen, jeg tænkte paa de mange tappre, hvis Øine sidste gang skuede denne Kjæmpe den 28de Mai og 5te Juni i Fjor²; dog dette var kun en flygtig Tanke, snart fik min Fædrelandskjærlighed Magt over min Frygt for Døden, og da fattede jeg den Beslutning at kjæmpe for mit Fødelands Uadskillelighed, saalængen som min Tunge kan lalle Navnet "Danmark".  

Jeg har ikke nydt noget siden Kl: 10 i Formiddags og jeg mærker nu at Naturen begynder at gjøre sin Ret gjældende, heldigvis seer jeg en gammel Kone staae derhenne og udsælge kogte Æg til nogle af Mandskabet, af hende vil jeg kjøbe en 5 à 6 Æg; i min Brødpose har jeg Smør og Brød og en Flaske Øl jeg vil hente derinde fra Pompen i den nærliggende Gaard; i min Feldtflaske har jeg Brændeviin, og saaledes vil jeg om kort Tid være i Besiddelse af alle de Ingredientser der udfordres for paa en Feldtvagt at holde et velsmagende og styrkende Maaltid.    

Ordforklaringer:

(1) kantonnement, indkvartering af soldater uden for garnisonen.

(2) Den 5. maj 1848 blev de preussiske tropper anført af general Wrangel ved Dybbøl slået tilbage af den danske hær. 

Kildehenvisning:

Christian Adam Ludvigsens Dagbog 1848-1850. Gyldendal i kommission 1970, s. 42-44.